Suche
Mein Konto
Investeringer til Tyskland: Klingbeil annoncerer 500 milliarder euro!
Vicekansler Klingbeil bebuder massive investeringer i Tyskland for at fremme økonomisk fremgang trods globale udfordringer.
Investeringer til Tyskland: Klingbeil annoncerer 500 milliarder euro!
Den 22. maj 2025 præsenterede vicekansler Lars Klingbeil sine planer om at fremme private investeringer i tysk infrastruktur. Målet er at overvinde modviljen til at investere og drive fremskridt i Tyskland. Det inkluderer et gældsfinansieret program til en værdi af op til 500 milliarder euro, der blandt andet har til formål at reducere energipriserne. Klingbeil er optimistisk over, at der kan findes løsninger i den internationale konflikt gennem højere amerikanske toldsatser. Han understreger behovet for at fremme forhandlingerne mellem EU-Kommissionen og amerikansk side. Dette kan være afgørende for stabiliteten i de globale handelsforbindelser.
Bundesbank-præsident Joachim Nagel advarer derimod om mulig turbulens på de finansielle markeder. Han taler om en potentiel "nedsmeltning" på markederne, som kan blive forværret af højere tariffer. Disse toldsatser kunne belaste ikke kun den tyske økonomi, men også hele den globale økonomi, hvilket igen ville bringe den globale velstand i fare. G7-landene, som omfatter Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Italien, Japan, Canada og USA, lægger i øjeblikket større vægt på sikkerhed og stabilitet. Derudover fremhæves støtten til Ukraine blandt G7. Canadas finansminister fremhæver Klingbeils rolle som en vigtig stemme inden for G7.
Geopolitiske udfordringer og infrastruktur
Geopolitisk udvikling siden 2016 har sat forsyningskædesikkerhed i centrum for den globale økonomiske debat. Store begivenheder, herunder Trump-administrationerne, Brexit, COVID-pandemien og Ukraine-konflikten, har øget presset på stater for at organisere deres kritiske infrastruktur som et "globalt knudepunkt". Stigende protektionisme tvinger virksomheder til at skabe afskedigelser i deres forsyningskæder for at reagere på markedschok.
Der er et presserende behov for investeringer i infrastruktur i USA, euroområdet og Kina. Den amerikanske regering forfølger målet om gensidig handel for at balancere handelsunderskuddet og planlægger at fjerne ti regler for hver ny regulering. Store forskelle i lønomkostninger i forskellige lande gør det imidlertid vanskeligt at flytte produktionsfaciliteter. Forudsigeligheden af takster er ofte vigtigere end deres størrelse. USA kan fremstå som et foretrukket sted for produktionskapacitet, hvis det skaber et attraktivt investeringsmiljø.
Investeringer i fremtiden
Med stigende efterspørgsel efter datacentre og flydende naturgas (LNG) skal der foretages betydelige investeringer. Investorernes interesse for infrastrukturprojekter er stigende, især i den nuværende periode med voksende protektionisme. I erkendelse af dette har Biden-administrationen vedtaget lovgivning for at tilskynde til sådanne investeringer, såsom Inflation Reduction Act (IRA) og Infrastructure Investment and Jobs Act (IIJA).
På europæisk plan planlægger EU at investere i alt 170 milliarder euro i digital infrastruktur inden 2030 med det formål at mindske afhængigheden af globale markeder. En rapport af Mario Draghi opfordrer til yderligere europæiske investeringer på fem procent af EU's BNP. Endvidere søges en tilsvarende investeringsvolumen i halvlederindustrien. Dette sker på baggrund af mulige europæiske toldsatser som reaktion på det amerikanske handelsunderskud, som træder i kraft fra den 4. marts 2025 med 25 % på Canada og Mexico og 10 % på Kina. Canada og Kina forventer allerede modforanstaltninger.
Samlet set er det afgørende, at de internationale finansielle markeder udviser en mere positiv holdning til at stabilisere det globale økonomiske landskab, selvom der forventes risikoaversion på kort sigt. Sandsynligheden for, at disse udfordringer vil blive løst på en konstruktiv måde, kunne også i sidste ende komplementere den globale investeringsstrøm og skabe en robust infrastruktur for fremtiden.