Investering i børn: Social infrastruktur har brug for presserende reformer!

Investering i børn: Social infrastruktur har brug for presserende reformer!

Den 26. juni 2025 efterlyser talrige foreninger flere investeringer i den sociale infrastruktur for børn og familier. En bred alliance af 49 civile organisationer, herunder den sociale sammenslutning VdK, det tyske forbund af fagforeninger samt Diakonie Deutschland og den tyske børnefond, kritiserer forbundsregeringens nuværende budgetplaner. [Tagesschau] rapporterer, at investeringer i de yngste ses som en nøgle til fremtidig social stabilitet og velstand.

Foreningernes krav sigter mod at skabe langsigtede fordele for vækst, reduceret fattigdom og øget social sammenhængskraft. Ikke desto mindre står disse bestræbelser over for store udfordringer. Problemerne spænder fra mangel på faglærte til upålidelige pasningstider og forfaldne skoletoiletter, som begrænser mange børns udvikling. Det understreges, at mange børn i Tyskland nægtes en "reel chance for udvikling".

Budgetter og nødvendigt samarbejde

Forbundskabinettet under finansminister Lars Klingbeil (SPD) har godkendt budgetplanerne for 2025 med planlagte udgifter på i alt 503 milliarder euro, hvilket svarer til en stigning på omkring 6 % i forhold til året før. Fokus for disse udgifter er primært på forsvarspolitik og rehabilitering af forfalden infrastruktur. Der er dog kun 6,5 milliarder euro til rådighed til daginstitutioner og digital undervisning fra en særlig fond på 500 milliarder euro, som skal bruges fornuftigt over en periode på ti år.

Eksperter efterlyser det nødvendige samarbejde mellem den føderale regering, stater og lokale myndigheder for at skabe økonomisk fleksibilitet, der gør det muligt at implementere passende tilbud såsom rådgivning og fritidsaktiviteter samt afhjælpende lektioner.

Sikring af faglærte og arbejdsmarkedsanalyser

Samtidig undersøger Forbundsarbejds- og socialministeriets faglærteovervågning udviklingen på arbejdsmarkedet og udfordringerne for de kommende år. Denne overvågning analyserer arbejdsmarkedets strømme af udbud og efterspørgsel frem til 2028 og estimerer uudnyttet potentiale blandt kvinder, ikke-tyskere og ældre arbejdstagere for at sikre faglærte arbejdere. [BMAS] understreger, at prognosen på mellemlang sigt tager højde for demografiske ændringer og andre påvirkninger såsom digitalisering og geopolitiske konflikter med henblik på at identificere mangelbesættelser.

Over de næste fem år forventes 618.000 personer uden uddannelseskvalifikationer at komme ud på arbejdsmarkedet, mens der kun er 396.000 hjælperstillinger. Disse udviklinger illustrerer, hvor meget det haster med at få fat i potentielle faglærte arbejdere og udforme strukturelle ændringer i overensstemmelse hermed. Der lægges særlig vægt på det høje frafald på uddannelsesinstitutionerne, især blandt personer med udenlandsk oprindelse.

Husholdningernes forbrug er identificeret som den vigtigste drivkraft for økonomisk vækst, hvor investeringer i vedvarende energi og en cirkulær økonomi ses som potentielle drivkræfter for fremtiden. Det bemærkes dog også, at høje byggepriser og renter begrænser byggebranchens vækstmuligheder.