Investeringsefterslæb i Tyskland: Virksomheder søger forgæves efter tillid!

Investeringsefterslæb i Tyskland: Virksomheder søger forgæves efter tillid!

Tysklands økonomi er på vej mod en investeringskrise, som forværres af en akut mangel på tillid til den sort-røde koalitions rammebetingelser. Nettoinvesteringsraten er på et historisk lavpunkt på blot 0,3 procent sammenlignet med 3 procent i 2019. På trods af udmeldinger fra Unionen og SPD om milliarder i udgifter til forsvar og infrastruktur, er virksomhederne tøvende. "Forbrugere og iværksættere strejker," forklarer Arndt Kirchhoff, leder af Nordrhein-Westfalens Erhvervsforening. Det betyder, at forbrug og investeringer i øjeblikket er begrænset til det absolut nødvendige.

Ifølge oplysninger fra Blackout nyheder Mange virksomheder holder deres investeringer tilbage i håbet om mere stabile forhold. Ifølge en LBBW-undersøgelse er 75 procent af de adspurgte virksomheder parate til at investere, forudsat at både økonomien og efterspørgslen forbedres. Men høje energipriser (91 procent), overdreven bureaukrati (94 procent) og massiv regulering (89 procent) repræsenterer betydelige forhindringer. I øjeblikket planlægger kun 22 procent at øge deres investeringer, 60 procent fastholder deres forbrugsniveauer og 15 procent har til hensigt at bruge mindre i 2025.

Svagheder og krav til politik

Andreas da Graça fra LBBW Research identificerer svagheden i den svigtende eksportmodel som central. Virksomheder, især mellemstore virksomheder, foretrækker at investere i udlandet, hvor omkostningerne er lavere og de bureaukratiske forhindringer er lavere. Daniel Terberger, managing partner i Katag, efterlyser et presserende behov for at styrke den indenlandske efterspørgsel. Ifølge koalitionsaftalen er der planlagt tiltag som en faldende afskrivningssats på 30 procent for udstyrsinvesteringer frem til 2027 og en gradvis reduktion af selskabsskatten fra 2028. Men uden tillid til regeringens politiske stabilitet vil disse tiltag fortsat være ineffektive.

Ud over disse nationale udfordringer står Europa ifølge Den Europæiske Investeringsbanks rapport konfronteret med globale usikkerheder. Pandemien og Ukraine-konflikten har i høj grad påvirket kontinentets evne til at investere, samtidig med at digitale og klimaforandringer kræver akutte investeringer. Det høje energi- og råvareprispres har yderligere undermineret tilliden til markederne.

Offentlige investeringer og nødvendige tiltag

Manglen på investeringer i Europa er usædvanlig, da regionen halter bagefter internationale konkurrenter som USA. EU's efterslæb i produktive investeringer har været 1,5 til 2 procent af EU's BNP årligt i mindst ti år. Udfordringerne i Ukraine er også blevet intensiveret. Ikke alene er der risiko for stigende inflation, men også en voksende risiko for fattigdom for yderligere elleve millioner mennesker i Europa.

For at modvirke denne krise er der behov for massive offentlige og private investeringer, især rettet mod innovation. Politikere skal forhindre fragmenterede finansielle markeder og bevare det indre marked. Det vil afhænge af målrettede risici og politisk koordinering på EU-plan for effektivt at gennemføre investeringsfremmende politikker. EU's Recovery and Resilience Facility giver over 700 milliarder euro til at støtte transformative investeringer.

Behovet er fortsat klart: Både Tyskland og Europa som helhed skal skabe mere stabile rammebetingelser og målrettede incitamenter for på en bæredygtig måde at forbedre investeringsklimaet og løse det nuværende investeringsefterslæb.