Klimamidler under pres: penge til fossile projekter i stedet for klimabeskyttelse?
Klimabeskyttelsesfonden risikerer at blive brugt ineffektivt på grund af dårlig planlægning. En undersøgelse anbefaler klare kriterier for effektive investeringer.
Klimamidler under pres: penge til fossile projekter i stedet for klimabeskyttelse?
Klima- og Omstillingsfonden (KTF) er i øjeblikket i fokus for debatten om finansiering af klimabeskyttelsesprojekter. En ny kort undersøgelse fra Økologisk-Social Markedsøkonomi Forum (FÖS) på vegne af Green Planet Energy viser, at der er risiko for, at KTF bliver brugt til finansiering af fossile projekter og billig naturgas. Denne udvikling er et direkte resultat af svage tildelingskriterier og dårlig planlægning fra den føderale regerings side, som f.eks Solsiden rapporteret.
Undersøgelsen analyserer forskellige aspekter af anvendelsen af midler fra den særlige fond for infrastruktur og klimaneutralitet. Særligt understreges behovet for klare evalueringskriterier for en effektiv og klimavenlig anvendelse af midlerne. En anden central konklusion i undersøgelsen er, at de yderligere 10 milliarder euro om året fra den særlige fond anses for utilstrækkelige til de nødvendige klimabeskyttelsesinvesteringer.
Udfordringer forårsaget af fossile tilskud
Undersøgelsen fortsætter med at sige, at tilskud til fossile brændstoffer ses som et dyrt realkreditlån for fremtidige generationer og ikke burde have nogen plads i klimafonden. Projekter som finansieringen af gaslagringsafgiften er i modstrid med særfondens og KTF's formål. Fremme af varmepumper fremhæves derimod som et positivt eksempel på effektive klimabeskyttelsestiltag. Disse teknologier opnår betydelige drivhusgasbesparelser i byggesektoren.
I 2023 udgjorde investeringerne i varmeteknologi 8,8 milliarder euro, hvilket havde en positiv indflydelse på værdiskabelsen (7,2 milliarder euro) og beskæftigelsen (omkring 108.000 fuldtidsstillinger). I modsætning hertil er subsidiering af nye naturgaskraftværker klassificeret som kontraproduktivt klimapolitisk, mens finansiering af brint-kompatible kraftværker kun i begrænset omfang vurderes at være nyttig i tilfælde af deres anvendelse med grøn brint.
Vedvarende energi som løsning
Vedvarende energi, herunder vindkraft, solenergi og vandkraft, betragtes som en miljøvenlig mulighed i kampen mod klimaændringer. Et vigtigt aspekt er, at CO2-udledningen skal tænkes over hele livscyklussen fra produktion til transport til installation og vedligeholdelse, som f.eks. NatureOffice understreget.
Sammenlignet med fossile brændstoffer har vedvarende energi lavere upstream-emissioner. Fossile brændstoffer som kul, olie og gas er hovedårsagerne til CO2-emissioner. Disse opstår ikke kun under forbrændingen, men også i de tidligere faser - under udvinding, transport og endelig forbrænding. Kulfyrede kraftværker udleder for eksempel omkring 820 g CO2/kWh, mens naturgas producerer omkring 450 g CO2/kWh. Fossile kraftværker producerer i alt 900 til 1.200 g CO2-ækvivalenter pr. kWh.
I modsætning hertil er forskellige vedvarende energikilder karakteriseret ved lavere livscyklusemissioner:
| Energistandard | CO2-læder (g CO2/kWh) |
|---|---|
| Vindkraft på land | 12 til 15 |
| Vindkraft til søs | 5 til 12 |
| Solenergi | 20 til 50 |
| Vandkraft | 1 til 30 |
De aktuelle udfordringer omkring Klima- og Transformationsfonden illustrerer, hvor presserende det er med en klar og konsekvent anvendelse af midler, som er mere strengt knyttet til klimabeskyttelseskriterier og bør evalueres regelmæssigt.