Klimabeskyttelse som vækstmotor: muligheder for økonomien og miljøet!

Klimabeskyttelse som vækstmotor: muligheder for økonomien og miljøet!

På en nylig konference i Berlin præsenterede OECD og UNDP en ny rapport, der fremhæver den økonomiske levedygtighed af klimaindsats. Ifølge undersøgelsens resultater understreges det, at en ambitiøs klimapolitik ikke kun fremmer reduktionen af ​​CO₂-udledningen, men også fungerer som motor for økonomisk vækst. De klima- og energipolitiske mål skal ses som muligheder for bæredygtig udvikling, især i betragtning af at de globale klimamål ikke lever op til forventningerne, og CO₂-udledningen fortsætter med at stige. I 2024 blev der registreret en ny høj CO₂-udledning, hvilket illustrerer, hvor haster det er med en effektiv klimapolitik.

For 2025 er de underskrivende stater til Paris-aftalen forpligtet til at indsende nye klimaplaner (NDC'er). Indtil videre har kun 22 af 197 stater indsendt disse nye planer. Rapporten antyder, at mere ambitiøse NDC'er kan øge det globale BNP med omkring 60 % mellem 2022 og 2040. På lang sigt forventes BNP at stige med 3 % i 2050 og endda med op til 13 % i slutningen af ​​århundredet. I modsætning hertil kan tøven med klimapolitikken sænke det globale BNP med 0,75 % inden 2030, mens ekstreme vejrbegivenheder i Europa kan forårsage et årligt fald på 2,3 % i 2050.

Klimaforandringer og økonomiske udfordringer

Rapporterne advarer om de økonomiske skader, der er truet af såkaldte klimatippepunkter, såsom smeltning af iskapper. Denne udvikling skal tages alvorligt for at undgå fremtidige skader. OECDs generalsekretær understreger, at vækst- og klimamål er forenelige. Men for at implementere anbefalingerne for 2025 NDC-cyklussen kræves der et stærkt politisk engagement, bedre koordinering af klima- og udviklingsmål og inddragelse af den private sektor.

Det haster med foranstaltninger til at bekæmpe klimaændringer er også yderst relevant i den europæiske klimabeskyttelsespolitik. Ifølge aktuelle rapporter fra det føderale miljøagentur (UBA) sigter EU mod at reducere virkningerne af klimaændringer og fremme tilpasningen til dem. Internationale klimabeskyttelsespolitikker som FN's rammekonvention om klimaændringer eller Kyoto-protokollen er afgørende for europæiske indsatser og strategiske beslutninger.

Vedvarende energi og fremtidige mål

For 2020 udgjorde drivhusgasemissionerne i EU omkring 3 millioner kiloton CO₂-ækvivalenter. Energisektoren står for 26 %, transport 22 %, industri 22 %, bygninger 13 % og landbrug 12 % af emissionerne. I 2020 overskred EU sine klimamål, som krævede en 20 % reduktion af drivhusgasser i forhold til 1990. Dette blev først og fremmest muliggjort af virkningerne af Corona-pandemien, og målene om at øge andelen af ​​vedvarende energi til 20 % og øge energieffektiviteten med 20 % blev også nået.

Med sin langsigtede strategi "A Clean Planet for All", offentliggjort den 18. november 2018, sigter EU mod at opnå netto nul drivhusgasemissioner i 2050. Strategien er en central søjle i Ursula von der Leyens program og European Green Deal, som blev vedtaget i december 2019. National energi- og klimabeskyttelsesplaner er obligatoriske for medlemslandenes implementeringsplaner (NE). I juli 2021 blev EU's klimalov vedtaget, som etablerer retsgrundlaget for drivhusgasneutralitet inden 2050.

Sammenfattende er klimabeskyttelse afgørende ikke kun for miljøet, men også for økonomien. Det er fortsat afgørende, at alle stater gør deres del for at gennemføre effektive klimapolitikker for at nå både økonomiske og miljømæssige mål. Gentagne og engagerede politiske handlinger er afgørende for at sikre en bæredygtig fremtid.