Klingbeil planlægger et investeringsløft: 500 milliarder til klima og infrastruktur!

Klingbeil planlægger et investeringsløft: 500 milliarder til klima og infrastruktur!

SPD-lederen og finansminister Lars Klingbeil har bebudet et omfattende investeringsløft til Tyskland, som vil blive finansieret over kernebudgettet samt særfonden og Klima- og Transformationsfonden (KTF). Dette var den 28. maj 2025 Apotek Adhoc præsenteret. Klingbeil forklarede, at investeringerne skulle øges med næsten 50 procent i forhold til året før. I alt er der øremærket 150 milliarder euro fra den særlige fond i 2029, som er afsat til 500 milliarder euro med en løbetid på tolv år og primært er beregnet til infrastruktur- og klimabeskyttelsesprojekter.

Forslaget til budget, som skal godkendes af regeringen den 25. juni, indeholder også en lov om gennemførelse af den særlige fond. Kritiske røster, især fra De Grønne, udtrykker bekymring for, at den særlige fond kun vil blive brugt til at "fylde" budgethuller. Klingbeil afviste dog disse påstande og gentog behovet for at øge investeringsraten i kernebudgettet til mindst ti procent, hvilket forventes for 2025 og 2026.

Kritik og krav

Erhvervsforeninger efterlyser hurtigere planlægning og godkendelsesprocedurer for at sikre effektiviteten af ​​den særlige fond. KTF, der oprindeligt blev stiftet i 2011 som en "energi- og klimafond", skal styrkes med ti milliarder euro årligt. Denne fond er finansieret af indtægter fra handel med emissioner og national CO2-prissætning. Den økonomiske plan for 2025 forudser indtægter og udgifter på 25,47 milliarder euro, hvor indtægter fra CO2-priser og auktionering af emissionscertifikater tjener som de vigtigste kilder ZDF.

De planlagte udgifter til KTF omfatter 14,36 milliarder euro til bygninger, 1,58 milliarder euro til mobilitetsomstillingen og 3,3 milliarder euro til at støtte industrien på grund af stigende elpriser. Disse investeringer har også til formål at fremme udvidelsen af ​​brintøkonomien og dekarboniseringen af ​​industrien. Indtægter og udgifter på 58,22 milliarder euro er planlagt i 2024, hvoraf 29,01 milliarder euro kommer fra reserver.

Modstridende stemmer fra politik

De Grønne godkendte den særlige fond efter forhandlinger og lagde mere vægt på klimabeskyttelse. De fornyer dog deres kritik af planerne, fordi de frygter en omfordeling på op mod 50 milliarder euro årligt til forbruget. Venstre ser også Klingbeils udmeldinger som utilstrækkelige og beskriver dem som et humbug.

Forbundsdagen har også godkendt en milliardgældspakke, som dog ikke kan lukke finansieringsgabet, men skal spredes over en periode på tolv år. Eksperter vurderer, at den offentlige sektor ville skulle investere 37 til 52 milliarder euro mere årligt for at opnå den ønskede klimaneutralitet i 2045. Estimaterne for omkostningerne ved denne transformation ligger på mellem 2,32 og 2,62 billioner euro, hvor staten skal dække omkring 800 milliarder euro.

Der er dog også positiv opbakning. En undersøgelse viser, at 50 procent af de adspurgte anser den særlige fond på 500 milliarder euro for at være korrekt. Det er dog fortsat uklart, præcis hvordan milliarderne skal bruges, og om de blot ender som "kundegaver".