Kommunernes økonomi i fare: hver anden kommune bliver efterladt!

Kommunernes økonomi i fare: hver anden kommune bliver efterladt!

De økonomiske forhold for byer og kommuner er spændte. Selvom regeringsprogrammet giver flere ressourcer gennem yderligere skatter, er disse ikke nok til at stoppe det strukturelle fald i lokal finansieringsfleksibilitet. Fremskrivninger viser, at i 2025 kan næsten hvert andet samfund betragtes som et forladersamfund, hvilket er en bekymrende tendens kommunal.at.

Et centralt problem er kommunernes stigende medfinansieringspligt, især inden for den sociale sektor og sygehusene. Disse økonomiske byrder stiger gennem afgifter, så der i 2028 kun vil være 40 øre af hver euro fra den fælles skattepott tilbage hos byerne og kommunerne. I 2019 var det over 50 cent. Denne udvikling undergraver den økonomiske uafhængighed og dermed muligheden for at finansiere kommunale ydelser af almen interesse.

Offentlige ydelser og livskvalitet

Kommunale ydelser af almen interesse spiller en afgørende rolle for livskvaliteten og udviklingen af ​​byer og samfund. Opgaverne omfatter uddannelse, kultur, infrastruktur og fritidsaktiviteter. Særligt krav og udgifter på disse områder er steget de seneste år, mens finansieringsmulighederne har været begrænsede på grund af pandemien. Offentlige ydelser omfatter områder som børnepasning, folkeskoler, kommunale veje og vandforsyning awblog.at.

Udgifterne til områder, der ikke er finansieret af gebyrer, beløb sig til 4,8 milliarder euro i 2018, mens den store afhængighed af skatteindtægter på forskellige områder er tydelig. 65 % af udgifterne til infrastruktur og offentlig transport skal dækkes af skatteindtægter. Corona-krisen førte til et fald i omsætningsandele på 9 % i 2020, hvilket yderligere begrænsede kommunernes økonomiske fleksibilitet kraftigt.

Behov for handling og reformer

Behovet for reformer er presserende. Borgmester Matthias Stadler efterlyser strukturelle ændringer for at sikre de kommunale finanser bæredygtigt. Besparelser i personalet kunne teoretisk set hjælpe, men disse er svære at implementere i praksis, da behovet på områder som børnepasning og skoler samtidig vokser. En reduktion af de årlige personaleomkostninger med 1 % ville betyde, at omkring 850 stillinger årligt blev fjernet.

For at opretholde offentlige tjenester skal de føderale og delstatslige regeringer skabe passende rammebetingelser. Det er nødvendigt med målrettede reformskridt for at opfylde kommunale ydelser uden afskæring. Investeringer i fremtidssikrede projekter skal prioriteres højt, da besparelser på disse områder på længere sigt vil føre til tab af livskvalitet.

Byforeningens generalsekretær Thomas Weninger understreger behovet for at tilføre byerne de nødvendige ressourcer. Det forventede investeringsgab på 1,0 til 1,2 milliarder euro årligt frem til 2024 viser, hvor presserende problemerne er. Mangel på midler til at finansiere kommunal service kan øge udfordringerne yderligere i de kommende år.

Konklusion: Uden passende økonomiske ressourcer og vidtrækkende reformer bliver det stadig sværere for byer og kommuner at opretholde livskvaliteten. Men 80 % af befolkningens tilfredshed med de kommunale ydelser viser, hvor vigtig en fungerende offentlige ydelse er.