Kontrovers om budgetforslaget for 2025: rekordstore investeringer og kritik!

Kontrovers om budgetforslaget for 2025: rekordstore investeringer og kritik!

Forbundsfinansminister Lars Klingbeil (SPD) præsenterede i dag budgetforslaget for 2025 og den finansielle planlægning frem til 2029 i Forbundsdagen. Diskussionen om budgettet tegner allerede nu til at blive kontroversiel. Fokus er især på den planlagte nedsættelse af elafgiften, som er meget kontroversiel i koalitionen. De Grønne har beskyldt ministeren for at bruge "budgettricks" med hensyn til en særlig fond på milliarder for at retfærdiggøre den nye gæld.

Budgettet for 2025 inkluderer planlagte udgifter på 503 milliarder euro, en stigning på 6,1 % i forhold til året før. En særlig høj andel, nemlig 81,8 milliarder euro, skal finansieres gennem ny gæld, hvilket er mere end dobbelt så meget som året før. Sammen med over 60 milliarder euro fra gældsfinansierede særlige fonde bliver det klart, at den føderale regering er afhængig af intensive låntagninger.

Nøglepunkter og investeringsprojekter

Med mere end 190 milliarder euro er arbejds- og socialministeriets budget den største post i det nye budget. Den føderale regering planlægger også rekordinvesteringer på over 115 milliarder euro for 2025, hvilket er 55 % mere end i det foregående år. Disse investeringer er især beregnet til Bundeswehr, renovering af jernbanestrækninger samt til skoler, daginstitutioner, hospitaler og sociale boliger. I 2029 forventes den føderale regerings årlige investeringer at stige til næsten 120 milliarder euro.

Den særlige fond tillader yderligere udgifter på 500 milliarder euro over en periode på 12 år, hvor 100 milliarder euro kan strømme til staterne og ind i Climate and Transformation Fund (KTF). Disse midler er afgørende for de planlagte strukturreformer for at fremme investeringer og reducere bureaukratiet.

Finansieringsproblemer og budgetkonsolidering

På trods af de høje udgifter planlægger regeringen også besparelser. En høj prioritet er budgetkonsolidering, som også omfatter besparelser i personale- og administrationsudgifter. Det er dog klart, at finansieringshullerne vil vokse til anslået 144 milliarder euro mellem 2027 og 2029. Et punkt, der er særligt vigtigt i debatten om budgetstyring.

Et andet stridspunkt er beslutningen om ikke at nedsætte elafgiften for alle, men kun for fremstillingssektoren. Koalitionsaftalen varslede en elafgiftsnedsættelse for alle, men det var betinget af finansiering. Det er også stadig uklart, hvornår disse foranstaltninger rent faktisk kan implementeres. CSU-chef Markus Söder nævner 1. januar 2027 som en mulig dato for den omfattende nedsættelse af elafgiften.

Regeringsplanerne viser ikke kun udfordringerne foran Forbundsdagen, men også balancen mellem investeringer i fremtidige projekter og behovet for at opretholde et stabilt budget. Budgetforslaget skal efter planen godkendes af Forbundsdagen i midten af ​​september 2025.

For detaljerede oplysninger om udgifter og indtægter frem til 2029, se oplysningerne vedr Schwabisk og det føderale finansministerium.