Merz planlægger borgernes pengereform: højere krav og nye sanktioner!

Merz planlægger borgernes pengereform: højere krav og nye sanktioner!

Regeringen under ledelse af Friedrich Merz planlægger omfattende ændringer af borgernes penge for 2025, som blev indført i 2023 som en efterfølger til Hartz IV. Målet er at integrere modtagerne bedre på arbejdsmarkedet og samtidig optimere det offentlige forbrug. Dette rapporterer Merkur.

Budgetforslaget forudser en stigning i udgifterne til borgernes penge med fem milliarder euro, hvilket bringer det samlede budget op på næsten 52 milliarder euro. Det sker på baggrund af et stigende antal borgeres ydelsesmodtagere, som skyldes den svage økonomi. Obligatoriske udgifter, såsom standardsatsen på 29,6 milliarder euro og udgifterne til indkvartering på 13 milliarder euro, udgør den væsentlige del af budgettet. Samtidig planlægger Merz-regeringen at øge de aktive ydelser til jobcentrene med 150 millioner euro i forhold til året før.

Reformtilgange og kritik

Merz lægger særlig vægt på en reform af borgernes penge, som kritiseres som bureaukratisk og anti-beskæftigelse. Planen er at indføre en ”ny grundsikkerhed”, som skal fremme et større personligt ansvar blandt modtagerne. Reformmålene omfatter blandt andet afskaffelse af begrebet "borgerpenge" og sætter højere grænser for at modtage ydelser. Kun folk, der er villige til at samarbejde, skal modtage sociale ydelser, mens "totalnægtere" skal forvente nedskæringer. Det meddelte Merz ud fra aktuelle tal, som viser, at der er omkring 5,7 millioner modtagere af borgerydelser i Tyskland, hvoraf 1,8 millioner er arbejdsdygtige.

Et centralt punkt i reformen handler om straffen for udeblevet ansættelse i jobcentret. Disse kan føre til økonomiske tab, som endda kan føre til et fuldstændigt tab af ydelser i tilfælde af gentagne overtrædelser. Feedbacken på disse tiltag er kritisk, da fagforeninger og politiske modstandere anser dem for "umenneskelige". Forslaget kommer i forbindelse med en kendelse fra 2019 fra den føderale forfatningsdomstol, som erklærede en 100 procent nedskæring i sociale ydelser for uantagelig, hvilket regeringen skal tage højde for.

Faglige krav og fremtidsplaner

Som led i reformen planlægger Merz-regeringen også at bruge op til 700 millioner euro fra budgettet til deltagelse på arbejdsmarkedet for langtidsledige. Eksperter understreger behovet for bedre at støtte modtagere af borgerydelser for at mindske barrierer for anbringelse. Antallet af jobtilbud er stærkt begrænset af den nuværende økonomiske situation, og mange modtagere har ikke en faglig uddannelse, hvilket yderligere forværrer deres muligheder på arbejdsmarkedet. Kvalifikation og videreuddannelse ses som nøglen til at forbedre integrationen på arbejdsmarkedet.

Der er planlagt øgede investeringer i borgernes penge i 2026 og frem, med en årlig forhøjelse af budgettet for aktive ydelser med en milliard euro. Det betyder, at der i alt burde være 9,95 milliarder euro til rådighed for at ruste jobcentrene optimalt og fremme integrationen af ​​jobsøgende. buerger-geld.org repræsenterer. Merz-regeringen står over for udfordringen med at forene økonomiske krav og social ansvarlighed.