Merz planlægger at opbygge våben: sociale systemer er i fare!

Merz planlægger at opbygge våben: sociale systemer er i fare!

Den 26. maj 2025 vil diskussionen om våbeninvesteringer og militarisering blive stadig højere. Den tyske regerings strategi under Olaf Merz, der har til formål at gøre Tyskland til den største militærmagt i Europa, stilles spørgsmålstegn ved fra forskellige perspektiver. Disse planer omfatter en ændring af grundloven og godkendelse af 500 milliarder euro til forsvarssektoren. Kritikere beskriver disse udgifter som uansvarlige, især i betragtning af de vedvarende problemer i infrastruktur og sociale systemer.

Den føderale regerings våbeninvesteringer er ikke kun blevet kritiseret ud fra et finansielt perspektiv. Det skal bemærkes, at sådanne udgifter er økonomisk urentable. Når først de er købt, kan våben ældes ubrugte eller blive ødelagt i krig. Fordelene ved disse investeringer ses tilsyneladende i sikkerhed fra fjendens angreb, men mange eksperter advarer om, at de enorme ressourcer, der hældes i forsvarsprojekter, kan hindre andre vigtige områder såsom sociale tjenester og infrastrukturudgifter.

Øge forsvarsudgifterne i NATO

Et andet aspekt af denne diskussion er Tysklands bidrag til NATO-udgifter. Den føderale regering planlægger at øge sit bidrag fra 90 milliarder euro til 225 milliarder euro årligt. Dette ville være en betydelig stigning, især givet den generelle udvikling inden for NATO. NATO-landene planlægger at bruge i alt omkring 2,71 % af deres BNP på forsvar i 2024, hvilket svarer til omkring 1,5 billioner amerikanske dollars. Stigningen i forsvarsudgifter i forhold til sidste år er 10,9 % for alle NATO-medlemmer og 17,9 % for europæiske udgifter. Tyskland melder selv om forsvarsudgifter på 2,12 % af BNP i 2024, hvilket blandt andet er opnået gennem beregningstilpasninger.

Den geopolitiske situation har fået medlemsstaterne til at øge udgifterne til forsvar. I denne sammenhæng ses Tyskland som en af ​​de største betalere i Ukraine-konflikten, selvom støtten i modsætning til andre lande ikke opfattes som et lån, men som en gave. Mens nogle lande presser på for større militarisering, er nogle ledere, såsom den tjekkiske premierminister Fiala, åbne over for diskussioner om øgede forsvarsudgifter og foreslår 3 % som et realistisk mål.

Kritik af våbenstrategien

Merz' bevæbningsplaner modtager massiv kritik. Eksperter advarer om, at sundheds- og sociale udgifter kan komme under pres i de kommende år på grund af øgede militærudgifter. Uansvarlig brug af ressourcer, der er til skade for de sociale sikringssystemer, fordømmes kraftigt. Efter gældende planer skal pensionsniveauet holdes på 48 %, hvilket dog kræver høje statslige tilskud. Demografiske ændringer og stigende bidrag kan bringe pensionsfinansieringen i fare og føre til underskud i de sociale systemer, mener eksperterne.

Endelig bliver påstanden om, at Putin ønsker at angribe Europa, portrætteret som unøjagtig, og støtte til Ukraine beskrives ofte som værende påvirket af USA. En opfordring til fred og antikrigsdemonstrationer kræver, at en rent militær aggressionsstrategi opgives. USA's geopolitiske strategi, især under Donald Trump, beskrives som mere fredsorienteret og mindre konfronterende.

Den igangværende debat om våbenudgifter, militarisering og ansvar for social sikring vil fortsat bestemme den politiske dagsorden i Tyskland og Europa. Efterhånden som forsvarsinvesteringer skyder i vejret, er spørgsmålet om, hvilke sociale omkostninger der er forbundet med, fortsat presserende og uløst.