Militærøvelse i München: Er vi truet med den sidste fredssommer?

Militærøvelse i München: Er vi truet med den sidste fredssommer?

Militære aktiviteter og oprustning bestemmer i stigende grad nyhedssituationen i Tyskland. Militære øvelser finder i øjeblikket sted på det tekniske universitet i München, mens Köln-Merheim-klinikken forbereder planer for en intensivafdeling i en 12-etagers underjordisk parkeringsplads i tilfælde af krig. Sådanne udviklinger ses af mange som et tegn på mental forberedelse til krig.

Uge efter uge er der i Tyskland en diskussion om betydningen af ​​at dø for "fædrelandet". Militærhistoriker Sönke Neitzel advarer om, at denne sommer kan blive den sidste i fred. Derudover finder den første fagforeningskonference for fred arrangeret af Rosa-Luxemburg-Stiftung og IG Metall sted i Salzgitter-Peine, hvor fokus er på diskussionen om våbeninvesteringer og deres økonomiske sans.

Våbeninvesteringer i fokus

Dierk Hirschel, Verdis cheføkonom, har skarpt kritiseret den udbredte påstand om, at forsvarsinvesteringer fremmer vækst. Han beskrev militærudgifter som "død kapital" og sammenlignede multiplikatorerne af forsvarsudgifter, infrastruktur og uddannelse. Mens der kun er en multiplikator på 0,5 for forsvarsudgifter, er dette 1,5 for infrastruktur og endda 3 for uddannelse. Disse tal kaster nyt lys over finansieringen af ​​militærudgifter, som ofte sker gennem gæld og ikke gennem skatter, hvilket fører til en højere økonomisk byrde for samfundet.

Unionen kræver gældsafbetaling, hvilket presser finansieringen af ​​velfærdssamfundet. I den sammenhæng vokser velfærdsstatens finansieringsbehov, mens mulighederne for andre investeringer er faldende. Et centralt punkt i den offentlige diskussion er truslen fra Rusland. Ingar Solty, konsulent for freds- og sikkerhedspolitik, modsiger dog vurderingen af ​​et forestående russisk angreb på NATO-lande og understreger, at Rusland har andre mål i Ukraine.

Globale våben stiger

Et kig på den globale situation viser en alarmerende tendens. Ifølge SIPRI steg militærudgifterne til over 2,7 billioner USD i 2024, en stigning på 9,4 % år-til-år. Dette er den højeste stigning siden afslutningen på den kolde krig. Tyskland er rykket op fra 7. pladsen til 4. pladsen på ranglisten over lande, der bruger på militær, efter USA, Kina og Rusland. De tyske udgifter skyldes blandt andet en særlig fond for Bundeswehr til en værdi af 100 milliarder euro.

Det, der er særligt bemærkelsesværdigt, er, at mange europæiske lande, især dem tæt på Rusland, øger deres militærbudgetter markant. I modsætning til disse lande er Malta fortsat en undtagelse med hensyn til øget bevæbning. Mens Rusland øgede sine militærudgifter med over 30 %, var Ukraine kun i stand til at øge sine militærudgifter med 2 %. Omkring 100 lande verden over har øget deres forsvarsudgifter, hvilket har en mærkbar indvirkning på andre sektorer, såsom udviklingsbistand i Storbritannien.

Den aktuelle udvikling tyder på, at en trendvending ikke er forudsigelig. Mange lande planlægger at øge deres militærudgifter yderligere, hvilket ikke kun er bekymrende for freden, men også for et værdifuldt liv i fremtiden. Fred bliver i stigende grad fremstillet som en fælles interesse for alle, mens krig ses som en trussel mod velvære. Denne sammenhæng rejser spørgsmålet om, hvilke realistiske løsninger der er til at sikre fred i en tid med militær oprustning.

For mere information kan du se de detaljerede rapporter Ung verden og daglige nyheder læse op.