Bæredygtige investeringer: skattefordele for virksomheder spirer!

Bæredygtige investeringer: skattefordele for virksomheder spirer!

Bæredygtighed bliver i stigende grad i fokus for virksomheder, fordi det ikke kun påvirker virksomhedens image, men også dens forretningssucces. Investeringer i økologiske teknologier og ressourcebesparende processer er ikke længere en eksklusiv udenrigspolitik, men ses som nøglen til konkurrenceevne. Dette rapporterer Barnim nuværende.

Lovgiveren fremmer sådanne bæredygtige investeringer med skattemæssige incitamenter, men pålægger også øgede rapporterings- og verifikationskrav. Implementeringen af ​​disse tiltag viser, at bæredygtighed ikke kun er en forpligtelse i virksomhedens strategi, men også en økonomisk mulighed.

Skattemæssige incitamenter for bæredygtige investeringer

Virksomheder kan kræve investeringsfradrag i henhold til § 7g EStG. Dette gør det muligt at fratrække op til 50 % af anskaffelses- eller produktionsomkostningerne for visse løsøre for at reducere fortjenesten. Dette kræver, at investeringen finder sted inden for en periode på tre år og anvendes i et indenlandsk fast driftssted. Maksimumsbeløbet for fradraget er 200.000 euro pr. virksomhed, hvilket tillader et investeringsvolumen på op til 400.000 euro.

Derudover genindføres saldoafskrivninger for løsøre, der er købt mellem 30. juni 2025 og 1. januar 2028. Virksomheder kan kræve op til 30 % skattefradrag, dog maksimalt tre gange den lineære afskrivning. Der lægges også særlig vægt på turboafskrivninger for elbiler, hvilket skaber incitamenter til at skifte til miljøvenlig mobilitet.

Rapporteringskrav og bæredygtighedsforpligtelser

Et vidtgående regelsæt vedrører Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), som forpligter større virksomheder til at udarbejde omfattende bæredygtighedsrapporter. Disse rapporter skal også tage højde for skatterelevante aspekter, såsom statstilskud og CO2-prissætning. Virksomheder, der beskæftiger mere end 1.000 personer, skal også overholde økologiske og sociale standarder gennem hele deres forsyningskæde, som fastsat i loven om due diligence i forsyningskæden. Sanktioner for krænkelser truer ikke kun i form af juridiske konsekvenser, men også i form af skade på omdømmet.

I en bredere sammenhæng henvises til udviklingen af ​​plastemballageafgiften implementeret i Storbritannien og Spanien. Denne afgift påvirker ikke kun fødevareemballage, men alle forretningsområder. De respektive landes introduktion giver virksomheder udfordringer, især når det kommer til at skaffe data til skatteberegninger. Virksomheder skal være opmærksomme på, at de også står over for kulstof- og drivhusgaspriser.

Et andet vigtigt aspekt er skattegennemsigtighed og compliance med hensyn til bæredygtighed. Anbefalinger herom understøttes af OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder og G20/OECD's principper for virksomhedsledelse. Disse sikrer, at virksomheder optræder ansvarligt i deres skatteforpligtelser.

Offentligheden viser stigende interesse for virksomhedernes skattebyrde og deres bidrag til at finansiere samfundet. For at imødekomme dette behov har GRI 207-standarden for skattegennemsigtighedsrapportering været i kraft siden 1. januar 2021, som kræver detaljerede oplysninger om skattebegreber og styring.

For fuldt ud at udnytte fordelene ved bæredygtig forretning anbefales det at arbejde tæt sammen med skatterådgivere og bæredygtighedseksperter. Dette muliggør optimal skattestrukturering og sikring af konkurrencefordele i et hurtigt skiftende økonomisk landskab, som det fremgår af resultaterne af EY kommer frem.