Nye borgeres penge: Merz planlægger drastiske ændringer i jobformidlingen!

Nye borgeres penge: Merz planlægger drastiske ændringer i jobformidlingen!

Merz-regeringen har ambitiøse planer om hurtigere at integrere borgernes ydelsesmodtagere på arbejdsmarkedet. Et af de centrale tiltag er at skærpe sanktionerne for ledige, der ikke tager imod jobtilbud. Det sker på baggrund af en anspændt økonomisk situation, som har medført en stigning i antallet af borgernes ydelsesmodtagere. Udgifterne til borgernes penge forventes at stige med omkring 5 milliarder euro til i alt omkring 52 milliarder euro i 2025 fr.de rapporteret.

Finansieringen til jobcentre vil også blive øget markant, med et budgetforslag, der øremærker 9,35 milliarder euro til disse faciliteter. Ikke desto mindre er integrationen i arbejdet budgetteret til 4,1 milliarder euro - 50 millioner euro mindre end sidste år. De administrative omkostninger vil stige med 200 millioner euro til i alt 5,25 milliarder euro, hvilket illustrerer udfordringen med finansiering.

Krav om videreuddannelse

En stor del af dem, der modtager borgerydelse, omkring to tredjedele, har ikke en faglig uddannelse. I den nuværende arbejdsmarkedssituation, som primært søger faglærte med en afsluttet erhvervsuddannelse, ser mange af de berørte behov for videreuddannelsesmuligheder for at forbedre deres udsigter. Situationen er særlig anspændt i Aachen jobcenter: over 11 % af befolkningen modtager borgerydelser, mens landsgennemsnittet er over 8 %. Jobcentermedarbejder Tatjana Salomo kritiserer den negative opfattelse af borgernes ydelsesmodtagere i samfundet og understreger, at ikke alle mennesker er i stand til at arbejde.

Diskussionen om jobformidlingsstrategier ledes også af de berørte selv. Mens Darian Nabo støtter opfordringen om skærpede sanktioner og opfordrer til personligt ansvar, udtrykker Michael Hupertz bekymring over de mulige konsekvenser af disse tiltag. Han har selv et job i kø og kan hurtigt komme ud af at modtage samfundsydelse.

Udfordringer og løsninger

Stefan Graaf, administrerende direktør for Aachen Jobcenter, oplyser, at jobnægtere kun udgør 2-4 % af borgernes ydelsesmodtagere. Ikke desto mindre er manglende overholdelse af tidsfrister og vilje til at samarbejde et uløst problem for nogle modtagere. Derudover skal jobcentrene udbetale flere passive ydelser, så der forventes 42,6 milliarder euro til disse udgifter i 2025.

De planlagte investeringer for at forbedre anbringelsen omfatter blandt andet 700 millioner euro til deltagelse på arbejdsmarkedet og 450 millioner euro til jobrelateret tysk sprogstøtte. Fra 2026 og fremefter er der planlagt en årlig stigning i budgettet på en milliard euro for at imødekomme de stigende behov hos dem, der modtager borgerydelser.

Overordnet set er Merz-regeringens planer dog ikke uden kontroverser. Bernd Fitzenberger, direktør for Institut for Arbejdsmarked og Erhvervsforskning, fremhæver den spændte økonomiske situation og de ret begrænsede jobtilbud til lavt kvalificerede modtagere af borgerydelse. Det er stadig uvist, om de nye tiltag vil give de ønskede resultater, og i hvilket omfang dem, der modtager borgerydelser, kan drage fordel af de planlagte ændringer tagesschau.de rapporteret.