Rekordbudget 2025: milliarder til sikkerhed, gæld stiger hurtigt!

Rekordbudget 2025: milliarder til sikkerhed, gæld stiger hurtigt!

Den 30. juni 2025 fremlagde den nye forbundsregering, ledet af forbundsfinansminister Lars Klingbeil (SPD), budgetforslaget for indeværende år. Dette udkast kommer midt i betydelige økonomiske udfordringer, efter at den tidligere regering kollapsede over budgetforberedelse. Forbundskabinettet har godkendt udkastet, som ikke kun omfatter nøgletallene for 2026, men også en grov økonomisk plan frem til 2029. Særligt bemærkelsesværdig er den godkendte lov om oprettelse af en særlig fond for infrastruktur og klimaneutralitet.

De planlagte udgifter for 2025 beløber sig til i alt 503 milliarder euro. Investeringsbeløbet i indeværende år består af:

• 62,7 Milliarden Euro im Kernhaushalt,
• 25,7 Milliarden Euro im Klima- und Transformationsfonds,
• 27,2 Milliarden Euro aus dem neuen Sondervermögen.

Nyt gælds- og forsvarsbudget

Ny gæld for 2025 beløber sig til 81,8 milliarder euro og forventes at stige til 89,3 milliarder euro i 2026. I sikkerhedspolitisk sammenhæng planlægger den føderale regering at øge forsvarsbudgettet til 62,4 milliarder euro for 2025, hvilket svarer til en stigning på over 10 milliarder euro i forhold til året før. Dette forbrug svarer til 2,4 procent af bruttonationalproduktet (BNP) og er en del af en langsigtet plan: I 2029 forventes forsvarsbudgettet at stige til 152,8 milliarder euro, hvilket er tre gange højere end det nuværende budget.

Denne stigning er nødvendig for at opfylde NATOs nye mål om at investere fem procent af BNP i forsvar årligt i 2035. Derudover vil udgifter til ekstern og intern sikkerhed være undtaget fra gældsbremsen i fremtiden, hvilket vil skabe mere råderum til økonomiske ressourcer.

Politiske reaktioner og finanspolitiske prioriteter

Regeringen har opstillet tre finanspolitiske nøgleprioriteter i budgetforslaget: Investeringer til vækst og sikkerhed, strukturreformer for at sikre konkurrenceevne og aflastning for borgerne og en klar budgetkonsolidering med konkrete besparelser. Ikke desto mindre er der allerede kritik fra oppositionspartierne. De Grønne kritiserer tilskud til gas, som er finansieret over klima- og omstillingsfonden, mens Venstre kritiserer høje forsvarsudgifter og deres negative påvirkning af kommunerne.

De nye gældstal for de kommende år er også markante. Der forventes en ny gæld på 89,3 milliarder euro i 2026 og 87,5 milliarder euro i 2027. Fra 2028 og frem forventes nettolåntagningen at stige til 115,7 milliarder euro, hvilket primært vil være forårsaget af udløbet af Bundeswehrs særlige fond. Disse lån vil sammen med en ny særlig fond til infrastruktur og klimabeskyttelse øge landets gældsbyrde yderligere.

Forbundsrådets og Forbundsdagens godkendelse er påkrævet for endelig at kunne implementere regeringens udkast. De kommende politiske debatter tegner til at blive spændende, mens regeringen forsøger at finde balancen mellem investeringer, gæld og oppositionens legitime krav.

De økonomiske udfordringer er præget af stigende renteomkostninger, som den føderale regering skal afholde i de kommende år. Udviklingen i de kommende måneder vil være afgørende for den tyske finanspolitiks langsigtede holdbarhed. Yderligere information kan findes på Myndigheder spejler sig og Bayerns radio.