Overførsler på rekordhøje niveauer: Kosovos økonomi kæmper for overlevelse

Overførsler på rekordhøje niveauer: Kosovos økonomi kæmper for overlevelse

I første halvdel af 2025 overførte kosovofolk fra diasporaen imponerende 651 millioner euro til Kosovo. Dette repræsenterer en lille stigning i forhold til samme periode i 2024. På trods af denne positive udvikling advarer økonomer om, at de stigende pengeoverførsler ikke er tegn på økonomisk forbedring, men snarere afspejler en intern krise. Safet Gërxhaliu fremhæver, at størstedelen af ​​pengeoverførslerne bruges til dagligt forbrug, og kun marginale investeringer går til langsigtede projekter.

Pengeoverførsler, som giver betydelig støtte til mange familier, ses i stigende grad som en risiko. Florin Aliu understreger, at en stor afhængighed af disse pengeoverførsler bringer landets velfærd i fare. Et potentielt fald i pengeoverførsler kan have en umiddelbar negativ indvirkning på Kosovos udviklingsniveau. Derfor anbefaler eksperter at udvikle politikker, der sigter mod at kanalisere disse pengeoverførsler til produktive sektorer og bæredygtige udviklingsprojekter for at stabilisere økonomien på lang sigt.

Økonomiske rammebetingelser

Trods en real BNP-vækst på 4,4 % i 2024, forventes der en yderligere vækst på 3,9 % i 2025. Disse optimistiske vækstprognoser overskygges dog af politisk usikkerhed både herhjemme og i udlandet, som dæmper de fremtidige vækstudsigter. Efter parlamentsvalget i februar 2025 er der opstået et politisk dødvande, da det regerende Vetëvendosje-parti har mistet sit absolutte flertal.

EU opfordrer Kosovo og Serbien til konsekvent at gennemføre Bruxelles- og Ohrid-aftalerne for at fremme politisk stabilitet. I den forbindelse tildelte ratingbureauet Fitch for første gang i april 2024 en international kreditvurdering på "BB- with a stable outlook" for Kosovo, hvilket ses som et positivt signal til potentielle investorer.

Handelsforbindelser og sektorer

De økonomiske nyheder fra Kosovo viser en positiv udvikling i den bilaterale handel, især med Østrig, i 2024. Den økonomiske vækst i Kosovo er drevet af privatforbrug, erhvervsinvesteringer og eksport af tjenester. Især fremstillingssektoren havde en vækst på 3,6 % i 2024, efterfulgt af energiforsyning med 7 %, engros- og detailhandel med 3 % og finansielle tjenesteydelser med 4 %.

Politisk stabilitet under premierminister Albin Kurti bidrog til et positivt økonomisk klima forud for valget i februar 2025. Regionen er dog fortsat sårbar over for interne og eksterne udfordringer, der kan true den langsigtede økonomiske stabilitet.

Samlet set tegner der sig et blandet billede for økonomien i Kosovo: stigende pengeoverførsler betyder kortsigtet lettelse for mange husstande, men de grundlæggende økonomiske strukturer kræver bæredygtige løsninger for at overvinde økonomiens skrøbelige tilstand.