Rusland sender 20.000 naturaliseringsmigranter til fronten!

Rusland sender 20.000 naturaliseringsmigranter til fronten!

Russiske myndigheder rapporterer rekrutteringen af ​​omkring 20.000 migranter, som blev sendt til krigen mod Ukraine efter at være blevet naturaliseret. Disse oplysninger kommer fra Alexander Bastrykin, leder af Efterforskningsudvalget, som han fortalte det statslige nyhedsbureau Tass. I alt 80.000 mand var tilmeldt militærtjeneste, og heraf fandt 20.000 vej til fronten. Migranterne kommer primært fra centralasiatiske lande som Usbekistan, Tadsjikistan og Kirgisistan. Denne udvikling viser, at Rusland fortsat er en destination for immigranter selv mere end 30 år efter Sovjetunionens sammenbrud.

For at fange de nyligt naturaliserede mænd, udfører militære efterforskere razziaer. Disse razziaer har til formål at finde de mænd, der ikke ønsker at registrere sig hos militæret. Situationen i Rusland afspejles i tvangsrekruttering, som rammer mange migranter.

Reaktioner på ansættelserne

Disse rekrutteringsforanstaltninger ses ikke kun kritisk i Rusland selv. I den forbindelse har EU indført nye sanktioner mod to tyske bloggere bosat i Rusland, Alina Lipp og Thomas Röper. Disse foranstaltninger skyldes spredningen af ​​misinformation om Ukraine-krigen. Sanktionerne omfatter rejserestriktioner, indefrysning af aktiver og et forbud mod at stille økonomiske ressourcer til rådighed.

Forbundsudenrigsminister Johann Wadephul understregede behovet for strategisk tålmodighed og det økonomiske pres på Rusland. Dette kommer sideløbende med yderligere sanktioner, som Storbritannien har pålagt som svar på et droneangreb på Ukraine. Den ukrainske præsident Volodymyr Zelensky sagde, at Rusland bare forsøgte at købe tid.

Internationalt diplomati

Som led i diplomatiet har EU implementeret en ny pakke af sanktioner mod Rusland. Dette inkluderer en opstramning mod Shadow Fleet. Den føderale forsvarsminister Boris Pistorius anklagede Rusland for at bruge ophørstaktik i fredsforhandlinger. Derudover opfordrede EU's udenrigspolitiske chef Kaja Kallas til hårde tiltag fra USA, hvis der ikke blev våbenhvile.

I en bredere politisk kontekst frigav Rusland et græsk olietankskib, der tidligere var blevet tilbageholdt i russisk farvand. De europæiske og ukrainske ledere var også chokerede over et telefonopkald mellem Donald Trump og Vladimir Putin. Trump gav udtryk for, at Putin ønskede at afslutte Ukraine-krigen og så en mulighed for fred. Denne samtale var den tredje siden Trump tiltrådte.

Den aktuelle udvikling i Ukraine-konflikten fremhæver den komplekse geopolitiske situation og udfordringerne for det internationale samfund, som presser på for en løsning.