Gældsbremse i fare: strid mellem Unionen og SPD eskalerer!

Gældsbremse i fare: strid mellem Unionen og SPD eskalerer!

I dag er reformen af ​​gældsreglen i Tyskland ved at blive et centralt emne. Som FAZ rapporteret, kunne denne proces lide en lignende skæbne som det sidste mislykkede valg af dommere til den føderale forfatningsdomstol. Dette blev fjernet fra Forbundsdagens dagsorden i fredags, efter at SPD-kandidaten Frauke Brosius-Gersdorf stødte på modstand i unionsfraktionen.

I forbindelse med denne politiske turbulens godkendte forbundsrådet samtidig en ny skattelov, der giver lettelser på omkring 46 milliarder euro. Derudover presser Lars Klingbeil, finansminister og SPD-formand, ihærdigt på for en korrektion af gældsbremsen. På et internt møde har han allerede skitseret den videre procedure for reformen.

Investeringsbehov og gældsbremse

En central debat i koalitionen drejer sig om Unionens bekymring for, at en reform af gældsbremsen kan føre til yderligere gældsmuligheder. Mens Unionen og SPD allerede har ændret grundloven for at muliggøre sikkerhedspolitiske udgifter og særlig gæld på 500 milliarder euro, planlægger finansministeriet i alt 850 milliarder euro i yderligere ny gæld inden 2029. Kritikere advarer om, at Tysklands gældsbyrde kan stige med 50 procent på mindre end fem år.

Et kig på infrastrukturen viser, at Tyskland også skal klare et betydeligt investeringsefterslæb. Ifølge bpb Områderne transport, uddannelse, dekarbonisering, digital infrastruktur, sundhed, intern sikkerhed og forsvar er særligt berørt. Den nuværende tilstand af infrastrukturen er alarmerende: upunktlige tog, lukkede broer og faldefærdige skoler er blot nogle af de haster.

Offentlig opfattelse og behov for investeringer

Ipsos Global Infrastructure Index viser et markant fald i den positive vurdering af infrastruktur fra 54 procent i 2016 til blot 35 procent i 2024. Ifølge estimater skal Tyskland i alt 600 milliarder euro yderligere i de kommende år til nødvendige infrastrukturinvesteringer, hvilket svarer til omkring 60 milliarder euro årligt. BDI vurderer, at der vil mangle 400 milliarder euro til investeringer over de næste ti år.

De største investeringer er nødvendige inden for områderne transport, uddannelse og dekarbonisering. Ikke desto mindre skal det bemærkes, at nettoinvesteringerne i Tyskland har svinget omkring nul siden 1990'erne. Kommuner, som står for 41 procent af de offentlige investeringer, melder ofte om negative nettoinvesteringer. Det opfattede investeringsefterslæb i kommunerne beløber sig til 186 milliarder euro, hvor 73 procent af kommunerne rapporterer efterslæb i administrative bygninger.

For fremtiden er det afgørende, at koalitionen stræber efter reformer for både at løse investeringsefterslæbet og sikre velstanden i Tyskland. Den i koalitionsaftalen fastsatte ekspertkommission, som skal udvikle et forslag til modernisering af gældsbremsen inden udgangen af ​​2025, vil spille en central rolle heri. Sammensætningen af ​​denne kommission giver anledning til bekymring, fordi der er en forbindelse mellem interesserne for CDU/CSU, SPD og de mindre parlamentariske grupper.

Samlet set mangler det at vise, om reformen af ​​gældsbremsen lykkes, eller om den mislykkes på grund af modstand fra CDU/CSU, hvilket kan få vidtrækkende konsekvenser for Tysklands fremtidige finanspolitik.