Særlige aktiver: Merz opfordrer til frihed, men kritikken af ​​kaos vokser!

Særlige aktiver: Merz opfordrer til frihed, men kritikken af ​​kaos vokser!

I foråret 2025 besluttede den tyske regering en særlig fond på 500 milliarder euro, der skulle investere i forsvar og infrastruktur. Denne beslutning blev truffet som led i en grundlæggende ændring af grundloven. De specifikke ændringer medførte nye friheder for landene i, hvordan de bruger midlerne. De kræver ikke længere forudgående føderal godkendelse, hvilket har ført til en debat om ansvar og kontrol over brugen af ​​midler. Kritikere advarer om ukoordinerede enkeltprojekter og uklar fordeling.

CDU-leder Friedrich Merz udtrykte tillid til de nye friheder, som kommuner vil modtage, og understregede behovet for ny gæld. På en premierministerkonference den 20. juni 2025 roste Sachsens premierminister Michael Kretschmer den nye forordning. Særligt bemærkelsesværdigt er, at 100 milliarder euro af den særlige fond vil strømme direkte til forbundsstaterne, som også kan bruge disse midler til sportsfaciliteter, kulturprojekter, intern sikkerhed, vandforvaltning og boligbyggeri.

Politiske reaktioner og bekymringer

De nye regler mødte både godkendelse og modstand i den føderale regering. Ralph Brinkhaus fra CDU efterlyste en systematisk prioritering af projekter for at imødekomme de faktiske behov. Samtidig udtrykte repræsentanter for Miljøpartiet De Grønne bekymringer. Sebastian Schäfer fra De Grønne kritiserede, at den særlige fond hovedsageligt blev brugt til at sikre koalitionen i stedet for at sikre landets fremtidige levedygtighed. De Grønnes godkendelse af grundlovsændringen var også betinget af, at det var merudgifter og ikke en omfordeling af eksisterende midler.

Den retlige ramme for den særlige fond blev skabt ved at ændre artikel 109, 115 og 143h i grundloven. Disse ændringer muliggør kreditfinansierede investeringer i forsvar og klimabeskyttelse uden for gældsbremsen, hvilket øger fleksibiliteten for den føderale regering. Ændringen af ​​grundloven fik et bredt flertal i Forbundsdagen med 512 stemmer for, mens 206 parlamentsmedlemmer stemte imod. Reformen mødte også godkendelse i Bundesrat, hvor Bayern og andre forbundsstater bidrog til flertallet.

Virkninger af ændringen af ​​grundloven

Den nye investeringspakke er knyttet til forventningen om, at midlerne skal godkendes over en periode på tolv år, og at Forbundsdagen med simpelt flertal kan beslutte, hvordan midlerne konkret skal bruges. Gældsbremsen for forbundsstaterne bliver også lempet, så de kan optage lån på 0,35 procent af BNP. Dette giver landene mulighed for at foretage akut nødvendige investeringer i infrastruktur og klimabeskyttelse.

Samlet set står politiske aktører nu over for udfordringen med at bruge de tildelte midler effektivt og målrettet. Det mangler at se, hvordan stater og kommuner vil bruge særfonden, og om frygten for en ukoordineret fordeling af midlerne bliver til virkelighed.

Debatten om særfonden og de tilhørende ændringer er langt fra slut. Kritikere og tilhængere vil fortsat intensivt diskutere, hvordan fremtiden for tysk investeringspolitik skal udformes. Mens CDU og SPD fokuserer på at styrke infrastruktur og forsvar, er brugen af ​​midler fortsat under observation af oppositionen og offentligheden.

[Merkur] rapporterer, at ændringerne af grundloven blev betragtet som forfatningsmæssigt tilladte, efter at hasteansøgninger og retssager mod ændringen af ​​grundloven blev afvist af den føderale forfatningsdomstol. Dette giver regeringen yderligere støtte til at gennemføre sine planer.

[bpb] har også forklaret, at særlige fonde repræsenterer særlige budgetter, der er dedikeret til specifikke formål og ikke er underlagt gældsbremsen, hvilket er af stor interesse i den aktuelle politiske situation.