Velfærdsstat under pres: Kiziltepe advarer om farlige nedskæringer!

Velfærdsstat under pres: Kiziltepe advarer om farlige nedskæringer!

Berlins socialsenator Cansel Kiziltepe (SPD) har skarpt kritiseret debatten om omkostningerne ved sociale sikringssystemer, som kansler Friedrich Merz (CDU) har iværksat. Hun advarer om, at spørgsmålstegn ved velfærdsstaten bringer den sociale sammenhængskraft i fare. I stedet for nedskæringer efterlyser Kiziltepe investeringer i social sikring, stabile pensioner og bevarelse af arbejdspladser i økonomisk vanskelige tider. Din advarsel: Social sikring må ikke blive et legetøj for partipolitisk spareretorik. Kiziltepe opfordrer også til, at opmærksomheden rettes mod den stigende koncentration af rigdom i samfundet.

Friedrich Merz er af den opfattelse, at sociale reformer er nødvendige for at imødegå de høje omkostninger, især til borgernes penge. Han sagde, at det eksisterende system ikke længere er bæredygtigt, og nedskæringer bliver uundgåelige. Merz hævder, at Tyskland har levet over evne i årevis.

Konflikt om det føderale budget for 2025

Debatten om det føderale budget for 2025 er ekstremt kontroversiel i betragtning af de planlagte rekordudgifter på omkring 503 milliarder euro. Der er planlagt næsten 52 milliarder euro til borgernes penge, hvilket betyder en stigning på omkring 5 milliarder euro i forhold til året før. Denne stigning skyldes øgede leveomkostninger, højere huslejer og det stramme arbejdsmarked. Sociale udgifter tegner sig for næsten 40 procent af hele det føderale budget, hvor det føderale ministerium for arbejde og sociale anliggender repræsenterer det største udgiftsområde på over 190 milliarder euro.

Unionen opfordrer til besparelser i borgernes penge og en reform af den grundlæggende sikkerhed. Baggrunden for disse krav er, at en betydelig del af borgernes ydelsesmodtagere anses for at være arbejdsdygtige og derfor bør integreres tættere på arbejdsmarkedet. CDU-politikere taler om et "betydeligt besparelsespotentiale" og går ind for større differentiering mellem dem, der har behov, og dem, der er i stand til at arbejde.

Planlagte besparelser og sociale risici

Forbundsregeringen planlægger mellemfristede besparelser i borgerydelsen og forventer besparelser på 1,5 milliarder euro i 2026 og yderligere 3 milliarder euro i 2027. Sociale foreninger advarer dog om, at mange modtagere af borgerydelse lever under eksistensniveauet. Enlige forældre og familier er især ramt af stigende priser og huslejer. Kritikere understreger, at der trods rekordstore udgifter investeres for lidt i social innovation og omsorg.

Derudover er der planlagt 81,8 milliarder euro i nye lån i 2025, mere end dobbelt så meget som året før. Denne finansiering af velfærdsstaten konkurrerer med andre politiske prioriteter. Borgernes penge, som har erstattet den tidligere Hartz IV siden 2023, betragtes som kritiske af Unionen, hvor reformer diskuteres, herunder strengere sanktionspolitikker, hurtigere gennemgang af aktiver og boligudgifter og større jobformidling.
Sociale foreninger advarer indtrængende om, at mange menneskers levebrød er truet af mulige nedskæringer i borgernes ydelser og de dermed forbundne besparelser.

Samlet set viser den aktuelle situation i diskussionen om borgernes penge og sociale sikringssystemer den dybe splid i den politiske debat om fremtiden for velfærdsstaten i Tyskland.

For mere information om udviklingen og debatten om borgernes penge, besøg Süddeutsche.de og buerger-geld.org.