Besparelse på klimabeskyttelse? Klingbeil står imod ekspertadvarsler!

Besparelse på klimabeskyttelse? Klingbeil står imod ekspertadvarsler!

I foråret 2023 sikrede Friedrich Merz det økonomiske grundlag for sit fremtidige kanslerembede gennem en grundlæggende ændring af grundloven, som han havde brug for De Grønnes godkendelse til. De blev enige på visse betingelser: 500 milliarder euro i særlige midler skulle udelukkende bruges til yderligere investeringer, en vis kvote fra kernebudgettet skal investeres på forhånd, og 100 milliarder euro skulle også løbe ind i Klima- og Transformationsfonden (KTF). Denne beslutning er af central betydning i betragtning af udfordringerne med klimaændringer og den nødvendige transformation af Tyskland.

Der er dog bekymring over de økonomiske ressourcer, der er til rådighed til klimabeskyttelse. SPD-finansminister Lars Klingbeil kunne muligvis spare på klimabeskyttelsen. Et cirkulære fra Finansministeriet foreslår, at titler fra Økonomi-, Transport- og Forskningsministeriets budgetter skal flyttes til KTF. Det kan resultere i nedskæringer i disse afdelinger. Finansministeriet understreger dog, at der ikke vil ske misbrug af midlerne og har varslet "rekordinvesteringer" for 2025.

Klima- og transformationsfondens rolle

KTF, der blev grundlagt i 2011 som "Energi- og klimafonden", har hædret det nye navn siden 2022 og fokuserer på at støtte tiltag for Tysklands klimaneutrale transformation. Den økonomiske plan for 2025 giver indtægter og udgifter på 25,47 milliarder euro. KTF's vigtigste indtægtskilder er CO2-prissætning med 15,41 milliarder euro og auktionering af emissionscertifikater, som indbringer 6,74 milliarder euro. Planlagte udgifter for 2025 omfatter 14,36 milliarder euro til klimavenlig opvarmning, 1,58 milliarder euro til mobilitetsomstillingen og 3,3 milliarder euro til støtte for industrien. ZDF rapporterer, at KTF også fremmer udvidelsen af ​​brintøkonomien og bidrager til dekarboniseringen af ​​industrien.

Eksperter advarer dog om, at hvis klimabeskyttelsen ikke behandles på en langsigtet og væsentlig måde, kan KTF misse sit mål. Achim Truger, medlem af Det Økonomiske Rådgivningsråd, kritiserer budgetsituationen, som forværres af Christian Lindners skattelettelser og forpligtelsen til at overholde gældsbremsen. Advokat Roda Verheyen advarer om, at færre penge til klimabeskyttelse ikke er lovligt tilladt, baseret på Karlsruhe-resolutionen fra 2021. Eksperter efterlyser mindst 0,7 procent af BNP om året til klimabeskyttelse for at opnå klimaneutralitet i 2045. Daily Mirror

Kritik og handlemuligheder

For at nå klimamålene vil der i 2045 være behov for en samlet udgift på 2,32 til 2,62 billioner euro, hvoraf staten formentlig skal dække omkring 800 milliarder euro. Eksperter vurderer, at den offentlige sektor vil skulle investere yderligere 37 til 52 milliarder euro årligt. Fordelingen af ​​KTF's udgifter viser, at der vil være behov for betydelige midler til klimabeskyttelse i de kommende år.

De Grønne godkendte særfonden efter nogle forhandlinger, men med krav om at prioritere klimabeskyttelse. Christoph Bals fra Germanwatch kræver, at mindst 10 procent af KTF-udgifterne skal flyde til international klimafinansiering. Disse krav illustrerer behovet for en gennemsigtig og målrettet anvendelse af de tilvejebragte midler for at undgå potentielle "kundegaver", der kan belaste KTF.

Samlet set står den føderale regering over for udfordringen med konsekvent at bruge den særlige fond til gavn for klimabeskyttelse. Kun gennem effektiv planlægning og udførelse kan KTF blive det centrale instrument i Tysklands klimaneutrale transformation.