Elpriserne fortsætter med at stige: Forbrugere og SMV'er er efterladt!

Elpriserne fortsætter med at stige: Forbrugere og SMV'er er efterladt!

Den 5. juli 2025 blev koalitionsudvalget enige om en hjælpepakke for energipriserne. På trods af denne foranstaltning udtrykker Federal Association of the Energy and Water Industry (BDEW) skarp kritik af de planlagte skridt. Især er der kritik af, at elafgiften ikke sænkes til EU-minimum, mens industri, land- og skovbrug fortsat nyder godt af. Private husholdninger og talrige virksomheder står derimod tomhændede, når det kommer til sammenlignelige aflastninger, hvilket øger bekymringen for de stigende leveomkostninger.

BDEW advarer også om, at de planlagte tilskud til netafgifter, som skal træde i kraft den 1. januar 2026, skal være juridisk bindende i efteråret 2023. Disse tilskud afhænger i høj grad af juridisk klarhed, og det mangler at se, hvordan netoperatørerne vil omdefinere netafgifterne for industrien og forbrugerne. Information om aflastning fra energileverandører skal også gives rettidigt.

Kritik af økonomiske prioriteringer

Et centralt kritikpunkt er loftet på gaslagerafgiften, mens der mangler fokus på klimavenlige investeringer. Den planlagte særlige fond på 10 milliarder euro årligt vil stort set kunne bruges til forbrug, hvilket betyder, at vigtige investeringsprogrammer, især inden for brintteknologi, vil komme under pres. Elafgift og netafgifter spiller en væsentlig rolle for omkostningerne for forbrugere og virksomheder.

Højere elpriser reducerer købekraften, hvilket har en negativ indvirkning på leveomkostningerne. Energiintensive industrier nyder fortsat godt af lavere skatter, mens andre sektorer ikke får tilsvarende lettelser. BDEW ser et presserende pres på regeringen og parlamentet for at opnå en mere afbalanceret fordeling af byrden.

Reformforslag for at reducere netafgifterne

For at reducere omkostningerne for forbrugerne foreslår Agora Energiewende en række tiltag i en aktuel undersøgelse. Disse analyser viser, at statsstøtte til at reducere netafgifterne potentielt kan være op til 80 % lavere. Der er et presserende behov for besparelser i udbygningen af ​​elnettet og reformer for mere effektiv netdrift for at mindske den økonomiske byrde.

Undersøgelsen anbefaler tre nøgleforanstaltninger:

• Verwendung von Freileitungen statt Erdkabel beim Stromnetzausbau.
• Eigenkapitalbeteiligungen des Bundes zur Senkung der Investitionskosten für Netzbetreiber.
• Einführung dynamischer Netzentgelte für flexible Verbraucher, etwa für Elektrofahrzeuge und Wärmepumpen.

På længere sigt kan disse reformer bidrage til at holde netværksrelaterede omkostninger stabile og reducere den økonomiske byrde for husholdningerne. Det forventes i øjeblikket, at omkostningerne uden tiltag kan stige med op til 30 % i løbet af det næste årti. For eksempel kan prisen for en husstand på fire personer stige fra 13 øre til 15 øre per kilowatttime, hvilket betyder ekstra årlige omkostninger på 104 euro.

Samlet set viser Agoras analyse, at det føderale budget kan spare omkring 160 milliarder euro i 2045 gennem disse reformer. Forbundsnetværksagenturets nuværende reformproces for netværksgebyrer er i høringsfasen, og undersøgelsen indeholder omfattende anbefalinger til omkostningsreduktion for at sikre en retfærdig fordeling af omkostningerne.

Disse resultater gør det klart, at den igangværende diskussion skal støttes af såvel politik som erhvervsliv og civilsamfund for at finde en bæredygtig løsning på udfordringerne på energimarkedet.

For mere information besøg hjemmesiden for Foreningens kontor og Agora energiovergang.