Thiele-arvinger betaler rekordhøj arveafgift på fire milliarder euro!

Thiele-arvinger betaler rekordhøj arveafgift på fire milliarder euro!

Efterkommerne af den afdøde iværksætter Heinz Hermann Thiele har overført et rekordstort beløb i arveafgift til fristaten Bayern. I alt strømmede fire milliarder euro ind i fristatens kasser, som regnes for den højeste arveafgift i Forbundsrepublikken Tysklands historie. Denne betaling var allerede angivet i et skatteestimat i maj 2025, f.eks Merkur rapporteret. Det er et betydeligt økonomisk bidrag i et år, hvor det bayerske budget har et volumen på 76 milliarder euro.

Heinz Hermann Thiele, der døde i februar 2021, var majoritetsaktionær i Knorr-Bremse og spillede en central rolle i branchen som storaktionær i Lufthansa og ejendomsinvestor. Hans samlede aktiver blev anslået til omkring 15 milliarder euro, hvilket gør Thiele til en af ​​de rigeste mennesker i Tyskland. Hans arvinger, som overførte skatten i april 2023, bliver konfronteret med den arvestrid, der opstod mellem hans enke Nadia, hans søn Hendrik og bobestyreren Robin Brühmüller.

Arvestridigheder og familiestiftelser

Thieles forsøg på at organisere sine aktiver i en familiefond førte til spændinger i familien. Dette grundlag blev først anerkendt i 2023, hvilket yderligere forværrede de eksisterende konflikter om arvedelingen. Nadia Thiele, iværksætterens enke, blev i første omgang udpeget som forarving i testamentet og havde håbet på at få mere indflydelse på fondens vedtægter, men det lykkedes ikke. Hun forsøgte at afsætte Brühmüller, der fungerede som bobestyrer og havde generalfuldmagt. En ansøgning om hans afskedigelse mislykkedes ved skifteretten i München i 2022.

Derudover opstår der yderligere konflikter i familien. I 2015 gav hendes søn Hendrik afkald på sin tvangsandel og afbrød kontakten med sin far. Sammen med sin søster Julia Thiele-Schürhoff, der sidder i fondens bestyrelse og bestyrelse, modsætter han sig bobestyrerens beslutninger. Et forlig på 25 millioner euro, som Hendrik gik med til i 2017, blev posthumt anfægtet i retten gennem sin indsigelse, men uden held.

Brug af arveafgift

Den økonomiske medvind, som arveafgiften skaber, rejser spørgsmål om dens anvendelse. Claudia Köhler fra Miljøpartiet De Grønne appellerede til delstatsregeringen om at bruge disse midler til at investere i økonomisk kriseramte kommuner. Köhler opfordrer til øjeblikkelig indførelse af et andet tillægsbudget for at lade pengene flyde til nødvendige projekter for byer og kommuner. De tre milliarder euro fra arveafgiften kan være afgørende for skabelsen og forbedringen af ​​infrastruktur og sociale faciliteter.

Denne udvikling omkring Thieles eftermæle understreger ikke kun kompleksiteten af ​​arveforhold, men også muligheden for at bruge betydelige beløb til at støtte offentlige projekter. I et år, hvor forbundsstaternes arveafgiftsindtægter udgjorde næsten ti milliarder euro, er det afgørende, at sådanne indtægter bruges fornuftigt til at sætte lokale myndigheder i stand til at udvikle sig positivt.