Modstand mod afskaffelse af imputeret lejeværdi: Hvem har egentlig gavn af det?

Modstand mod afskaffelse af imputeret lejeværdi: Hvem har egentlig gavn af det?

Den forestående systemændring i boligbeskatningen giver anledning til heftige debatter blandt erhvervslivets repræsentanter. Mange erhvervsforeninger, især fra det fransktalende Schweiz, er imod de planlagte ændringer, som skal stemmes om den 12. juli 2025. Modstanden er særlig stærk, da den vækker bekymring for ordrer og energiomstillingen. Kernen i dette er afskaffelsen af ​​den imputerede lejeværdi, hvilket betyder, at fiktive lejeindtægter ikke længere skal beskattes. Der er dog foreslået ændringer af fradrag, der giver anledning til væsentlige bekymringer.

Det planlagte nye system ville betyde, at der ikke længere kunne gøres krav på gældsrenter og underholdsfradrag. Derudover vil fradrag for klimavenlige investeringer ikke længere gælde, hvilket er en bekymrende udvikling for mange kritikere. Christoph Schaer, direktør for Suissetec, bekræftede dannelsen af ​​en alliance af erhvervsforeninger og civile politikere, som er forpligtet til at sige nej til reformen. Alliancen, der kalder sig "Commercial Alliance for Restructuring Stop-No", lancerer sin kampagne i august. Den gør opmærksom på den potentielle negative indvirkning, som et tab af fradrag kan have på vigtige investeringer i bygningsmassen.

Økonomiske virkninger og politiske reaktioner

De økonomiske konsekvenser af systemændringen anslås til omkring 1,7 milliarder franc. Det vækker bekymring i både erhvervslivet og politik. Den schweiziske brancheforening med Urs Furrer i spidsen hævder, at ejerne ville drage fordel af afskaffelsen af ​​den beregnede lejeværdi. I det fransktalende Schweiz er der dog tvivl om, hvorvidt ejerne rent faktisk vil bruge de sparede penge til renoveringer. En væsentlig del af befolkningen ser ud til at være klar over de risici, der er forbundet med projektet.

Nogle husejerforeninger i det fransktalende Schweiz anbefaler endda ikke at vedtage et slogan, mens en anden forening går ind for et klart nej. Modstanden kommer ikke kun fra erhvervslivet, men også fra venstrefløjen og kantonerne, hvilket yderligere polariserer det politiske landskab.

Link til ejendomsskat

Afstemningen om ejendomsskatten på andenejendomme hænger tæt sammen med den planlagte systemændring. Et nej til ejendomsskatten kan også betyde enden på reformplanerne. Denne sammenhæng skaber yderligere usikkerhed og øger diskussioner i befolkningen. I princippet er Forbundsrådet åbent for at reformere boligbeskatningen, men kun hvis den er afbalanceret og overkommelig.

Politikere er klar over, at beregnet lejeværdibeskatning har været kontroversiel i årevis, især blandt husejere. Efter en længere diskussion og flere omgange i rådene skal der nu tages stilling til, hvordan reformen egentlig skal implementeres. Den klare afvisning af forskellige foreninger tyder på, at en dybere undersøgelse af befolkningens og økonomiens bekymringer er nødvendig.

Den føderale resolution om opkrævning af en særlig ejendomsskat, som også er til afstemning, blev godkendt af begge kamre med et flertal af ja-stemmer. Denne grundlovsbestemmelse er dog underlagt obligatorisk folkeafstemning, hvilket betyder, at der kræves dobbelt flertal for vedtagelse. Resultatet af afstemningerne er derfor afventet med spænding.

Sammenfattende tegner der sig et komplekst billede i Schweiz, hvor både økonomiske og sociale faktorer spiller en afgørende rolle for fremtidens boligbeskatning. Hvorvidt reformen i sidste ende bliver vedtaget, er usikkert indtil afstemningen i september 2025.

Yderligere information om baggrunden kan findes på SRF og ESTV.