Velfærdsforeninger kræver milliarder til social infrastruktur!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Velgørende organisationer efterlyser milliarder i investeringer i social infrastruktur og klimabeskyttelse for at løse presserende udfordringer.

Velfærdsforeninger kræver milliarder til social infrastruktur!

Diskussionen om akut nødvendige investeringer i sociale og infrastrukturelle projekter i Tyskland tager fart. Velfærdsforeninger har skrevet til forbundsfinansminister Klingbeil og kancelliminister Frei og efterlyser milliarder i investeringer i sociale institutioner. Dette initiativ, fra en landsdækkende arbejdsgruppe bestående af organisationer som det tyske Røde Kors, Diakonie og Caritas, fremhæver, at der er opstået et betydeligt investeringsefterslæb i de senere år. De statslige præstationsgebyrer dækker højt Deutschlandfunk kun driftsomkostningerne, hvilket tydeliggør behovet for handling.

Behovet for ikke kun klimavenlige renoveringer, men også digital tilgængelighed af sociale tilbud er særligt påtrængende. For at opfylde disse krav er der brug for et finansieringsprogram på over ti milliarder euro fra 2026. Byggepladsrapporten om investeringsefterslæbet sætter også betydningen af ​​social infrastruktur for at imødegå fremtidige udfordringer.

Klimabeskyttelse og infrastruktur i fokus

Samtidig er der krav, der påvirker hele området for offentlige investeringer. Eksperter kræver, at den tyske stat skal investere omkring 60 milliarder euro årligt i infrastruktur, økonomi og samfund over de næste ti år. Dette ville i alt være omkring 600 milliarder euro i midten af ​​2030'erne. Målet med disse investeringer er at løse investeringsefterslæbet i kommuner og gøre fremskridt inden for uddannelsesinfrastruktur, energi- og transportnetværk og dekarbonisering. Disse oplysninger er baseret på en undersøgelse foretaget af IMK for Hans Böckler Foundation og IW, som præsenteres i dag i Berlin og understreger, hvor presserende offentlige investeringer er siden 2019. Kriser siden 2020 har yderligere forværret situationen og fået den overordnede økonomiske situation til at stagnere, hvilket har ført til usikkerhed om energiforsyningen til den demografiske vækst og den demografiske vækst.

Undersøgelsen viser, at det er nødvendigt også at tage højde for kommunale klimatilpasningsinvesteringer for at imødegå truslen om skader forårsaget af klimaforandringer. Klimabeskyttelsesforanstaltninger, såsom energieffektive bygningsrenoveringer og udbygning af offentlig transport, spiller en central rolle. Konkrete tal understøtter behovet for investeringer på forskellige områder: Der er planlagt i alt 177 milliarder euro til det kommunale renoveringsefterslæb, 13 milliarder euro til klimatilpasning, 200 milliarder euro til klimabeskyttelse, 127 milliarder euro til trafikveje og lokal offentlig transport, 42 milliarder euro til uddannelsesinfrastruktur og 37 milliarder euro til sociale boliger.

Finansieringsstrategier og reformer af gældsbremsen

Disse investeringer vil blive finansieret af behovet for lån. På den baggrund er der forslag om at reformere gældsbremsen for at skabe det nødvendige råderum for nye lån. Oprettelsen af ​​en særlig infrastrukturfond drøftes også for at gennemføre yderligere investeringer rettidigt. Vigtigheden af ​​at handle hurtigt bliver mere og mere tydelig: For at modvirke den forestående stagnation og reducere omkostningerne ved dekarbonisering er rettidige investeringer afgørende. De løbende driftsomkostninger skal også tages i betragtning i den årlige økonomiske planlægning for at sikre projekternes bæredygtighed.

Sammenfattende er der en klar retning: For at møde fremtidens udfordringer kræves der enorme økonomiske ressourcer, både i den sociale sektor og til infrastruktur. Kun gennem en fælles indsats og beslutsom handling kan der gøres vigtige fremskridt i de kommende transformationer.