Fremtiden for mælkeproduktion: Digital staldmodernisering i fuld gang!

Fremtiden for mælkeproduktion: Digital staldmodernisering i fuld gang!

Moderniseringen af ​​"DDR-stalde" for at forbedre besætningsforvaltningen er et banebrydende projekt, der bliver skubbet frem af Friedrich Buschsieweke. Med et klart fokus på digitale teknologier omfatter investeringen blandt andet en ny malkestald og et innovativt besætningsforvaltningsprogram. Dette program hjælper med at strømline driften og eliminere besværet med papirarbejde ved effektivt at fange og gemme dyredata, hvilket giver direkte adgang. De Elite Magasinet rapporterer, at ved at bruge en aktivitetssensor til at registrere brunst, sendes vigtige data til DairyComp-systemet, som automatisk melder køer i brunst til udvælgelse i malkekarrusellen.

Den innovative teknologi har også praktiske anvendelser på staldkontoret. En dyreliste til inseminationsformål udskrives automatisk. Derudover foregår der en intensiv dataevaluering, som hjælper landmændene med at implementere strategier til at forbedre mælkeproduktionen. Et tilpasningsdygtigt system, der tager hensyn til gruppeændringer i laktationen, har vist, at køer kan tabe 2-3 liter mælk efter et skift. For at minimere dette blev køerne kun optimeret og tildelt en ny gruppe én gang pr. laktation.

Optimering af dyrehold

Et andet afgørende punkt i moderne mælkeproduktion er etableringen af ​​særlige grupper, såsom en højtydende gruppe og en gruppe dyr, der er ved at blive tørre. Der blev også etableret en fast gruppe for at holde kvierne stressfri. Fodringen af ​​de tørre køer er også blevet justeret: Disse dyr fodres med sure salte over en periode på 17 dage, mens kvierne har brug for længere tid. Disse strategier er baseret på forskning, der viser en sammenhæng mellem indgangspræstation og kælvningsvægt hos først-lakterende køer.

Derudover er der fokus på at opdrætte ungkvæg, så ingen kvier med en vægt på under 640 kg kælver. Jan von Witzleben rapporterer i ét DLG folder at ungkvæg insemineres, når de vejer 390 kg, og den gennemsnitlige første kælvningsalder er 23,1 måneder. I fremtiden er der planlagt en ny stald til kalve for også at sætte kursen mod en vellykket besætningsforvaltning på dette område.

Digitale teknologier i brug

For at understøtte dyresundheden bruges digitale teknologier til at måle drøvtygningsaktivitet. Disse målinger er afgørende, fordi ændringer i drøvtygningsadfærd
påpege mulige helbredsproblemer. Teknologier som accelerationssensorer, bevægelsessensorer til at registrere spisetid og alarmbeskeder i tilfælde af afvigende værdier bliver stadig vigtigere. Afvigelser i drøvtygningstiden på mere end 45 minutter pr. dag kræver øjeblikkelig kontrol af dyrene. Disse digitale værktøjer giver en værdifuld database til dyrevelfærd og foderoptimering.

Et andet aspekt er temperaturovervågning, som sker gennem øremålinger eller bolustemperaturmålinger. En forhøjet kropstemperatur over 39,5 °C kan indikere sygdom, som er særlig relevant efter kælvning. Automatisk temperaturmåling gør den daglige overvågning meget lettere.

Realtidsplaceringen af ​​individuelle dyr ved hjælp af "ko sat navs" sparer tid og gør det muligt at opdage adfærdsmæssige afvigelser på et tidligt tidspunkt. Dette er især gavnligt for gårde med store besætninger og eksterne arbejdere.

Kombination og evaluering af de indsamlede data til et specifikt indeks til tidlig påvisning af sygdomsrisici er afhængig af sammenhængen mellem faktorer som mælkefald, vægttab og ændringer i drøvtygningsaktivitet. Ud fra denne værdifulde information kan der udledes nye instruktioner for at forbedre dyrenes velfærd og øge produktiviteten.