Efter valgsejren kalder den hessiske økonomi på reformer for en ny kurs!

Efter det føderale valg opfordrer hessiske erhvervsforeninger og fagforeninger til en omfattende reform for at løse de økonomiske udfordringer. Wolf Matthias Mang, formand for Association of Hessian Business Associations (VhU), lykønskede Unionen med dens valgsejr og udtrykte beklagelse over FDP's afgang. Han presser på for hurtige koalitionsforhandlinger for at danne en regering, der er i stand til at handle, da de økonomiske forhold er vanskelige.

Hessen-økonomien viste minimal vækst på 0,2% i første halvår af 2024, mens hele Forbundsrepublikken registrerede et fald på 0,2%. Den kemiske brancheforening advarer om, at "smelteren brænder" og opfordrer til en ny regering inden påske. Erhvervsforeninger presser på for vidtrækkende reformer, der omfatter nedskæring af bureaukrati, skattenedsættelse og energipriser. Energipriserne i Hessen faldt med næsten 6 % sidste år, hvilket er en positiv udvikling.

Opfordrer til reformer og investeringer

Det Hessiske Industri- og Handelskammer understreger behovet for stabile rammebetingelser, som er afgørende for investeringer og innovationer. Fagforeningen DGB Hesse-Thuringia efterlyser derimod større statslige investeringer i infrastruktur og arbejdspladser samt en reform eller afskaffelse af gældsbremsen for at skabe mere økonomisk råderum til nødvendige investeringer.

Mens arbejdsgiverrepræsentanter går ind for at fastholde gældsbremsen og øge regeringens stramninger, foreslår Ulrich Kater, cheføkonom i Dekabank, midlertidigt at slække på gældsbremsen for at kunne finansiere en omfattende reformpakke. Kater understreger vigtigheden af ​​et klart engagement i økonomisk vækst.

Gældsbremse i fokus for økonomer

I en bredere sammenhæng omhandlede en diskussion om gældsbremsen det kollapsede budget i slutningen af ​​2023. Fem økonomer foreslår en reform af gældsbremsen, der dækker flere aspekter. Denne reform kræver længere låntagning for at give den føderale regering mere tid til at håndtere eksterne chok. Derudover bør gældsgrænsen gøres mere variabel afhængig af gældsgraden.

Med en gældskvote på under 60 % af BNP kunne et strukturelt underskud på op til 1 % af BNP tillades. Reformen har til formål at øge fleksibiliteten i finanspolitikken uden at bringe holdbarheden af ​​de offentlige finanser i fare. Forslagene har for det meste modtaget positive tilbagemeldinger fra økonommiljøet, hvor nogle kritikere kritiserer den manglende øremærkning til ny gæld.

Læs mere om detaljerne her hessenschau.de og capital.de.