De fordrevnes livshistorier: Foredrag i Markt Schwaben!
Den 19. maj finder et foredrag af Willi Beck sted i Markt Schwaben Lokalhistoriske Museum, som skal beskæftige sig med flygtningeproblematikken efter Anden Verdenskrigs afslutning. Under titlen "80 år med afslutningen på Anden Verdenskrig i Europa – fordrevne kommer til Markt Schwaben og bliver optaget i kasernen" begynder foredraget kl. 18.30. Merkur beretter, at Beck vil kaste lys over konsekvenserne af det tyske nederlag for de etniske tyske befolkningsgrupper fra det østlige og sydøstlige Europa. Fokus for foredraget er flygtninge, udvisning og modtagelse af flygtninge i Markt Schwaben og de levevilkår, der er forbundet med deres skæbne og...
De fordrevnes livshistorier: Foredrag i Markt Schwaben!
Den 19. maj finder et foredrag af Willi Beck sted i Markt Schwaben Lokalhistoriske Museum, som skal beskæftige sig med flygtningeproblematikken efter Anden Verdenskrigs afslutning. Under titlen "80 år med afslutningen på Anden Verdenskrig i Europa – fordrevne kommer til Markt Schwaben og bliver optaget i kasernen" begynder foredraget kl. 18.30. Merkur rapporterer, at Beck vil belyse konsekvenserne af det tyske nederlag for de etniske tyske befolkningsgrupper fra det østlige og sydøstlige Europa. Omdrejningspunktet for foredraget er flygtninge, udvisning og modtagelse af flygtninge i Markt Schwaben og de levevilkår og vanskeligheder, der er forbundet med deres skæbne i efterkrigstiden.
Et centralt tema vil også være den historiske overvejelse af tyskernes emigration til sydøsteuropæiske områder, eksemplificeret ved Donau-schwabernes skæbne. Beck vil gøre foredraget ikke kun informativt, men også med humoristiske og tankevækkende bidrag på flygtningekasernens dialekter.
Historiske baggrunde og mindedage
Erindringerne om flugt og udvisning bliver særligt aktive på forskellige mindedage, såsom 40-året for det tyske riges overgivelse den 8. maj 1945. Den dag holdt Richard von Weizsäcker en vigtig tale i Forbundsdagen, hvor han mindes de fordrevne. bpb Han gjorde det klart, at de fordrevnes kærlighed til deres hjemland ikke var revanchisme og opfordrede til forståelse for deres skæbne. Weizsäcker talte også for permanent sikkerhed for de fordrevne og afviste en revision af Tysklands østlige grænse.
De bilaterale aftaler mellem Tyskland og Polen, såsom grænsetraktaten underskrevet i november 1990 og god naboaftalen i juni 1991, afsluttede en langvarig konflikt og bekræftede rettighederne for tyskere bosat i Polen. Disse skridt bidrog til, at integrationen af flygtninge og fordrevne i det tyske samfund blev betragtet som vellykket, idet byrdeudligningen i 1952 blev set som den afgørende begyndelse på økonomisk og social integration.
Aktuelle udviklinger og udfordringer
Ikke desto mindre har diskussionen om flugt og udvisning oplevet en marginalisering i offentlighedens opfattelse i de seneste årtier. Mens tysk historisk stipendium begyndte at beskæftige sig med udvisningen på et tidligt tidspunkt, har mental håndtering af tabet været utilstrækkelig den dag i dag. Især i 1970'erne opstod under den socialliberale koalition en ny østpolitik, der havde til formål at normalisere forholdet.
Krisen i fordrevnes organisationer faldt sammen med en genoplivning af emnet flugt og udvisning i offentligheden, hvilket førte til nye tilgange inden for forskning, især efter Murens fald i 1989/90. Aktuel forskning og internationale samarbejder fremmer i stigende grad forståelse og omfattende belysning af emnet. Derudover er både det tyske mindretal i Polen og spørgsmålet om udvisning i Tjekkiet fortsat følelsesmæssigt og politisk belastet.