Digital Services Act (DSA): Finansekspert opfordrer til god implementering inden 2024
Ifølge en rapport fra netzpolitik.org planlægger den føderale regering at implementere Digital Services Act (DSA) senest i februar 2024. DSA blev vedtaget af EU for at give brugerne flere rettigheder over onlinetjenester. Dette omfatter for eksempel etablering af bedre klageprocedurer og gennemsigtighedsforpligtelser for tjenesteudbydere. Målet er at skabe et sikkert og troværdigt online miljø. Federal Association of Consumer Organisations (VZBV) har nu præsenteret et positionspapir og en rapport, der behandler implementeringen og anvendelsen af DSA fra forbrugerens perspektiv. Et centralt aspekt er spørgsmålet om tilsynsstrukturen. DSA kræver, at hvert EU-land har en koordinator for digitale tjenester...

Digital Services Act (DSA): Finansekspert opfordrer til god implementering inden 2024
Ifølge en rapport fra netzpolitik.org planlægger den føderale regering at implementere Digital Services Act (DSA) senest i februar 2024. DSA blev vedtaget af EU for at give brugerne flere rettigheder over onlinetjenester. Dette omfatter for eksempel etablering af bedre klageprocedurer og gennemsigtighedsforpligtelser for tjenesteudbydere. Målet er at skabe et sikkert og troværdigt online miljø.
Federal Association of Consumer Organisations (VZBV) har nu præsenteret et positionspapir og en rapport, der behandler implementeringen og anvendelsen af DSA fra forbrugerens perspektiv. Et centralt aspekt er spørgsmålet om tilsynsstrukturen. DSA fastsætter, at hvert EU-land udpeger en Digital Services Coordinator, hvor det specifikke ansvar overlades til medlemslandene. VZBV foretrækker en én-myndighedsstruktur, hvor én tilsynsmyndighed er ansvarlig for alt. Skulle der alligevel opstå en flermyndighedsstruktur, er det væsentligt at oprette et centralt klagekontor for brugerne.
For at undgå myndighedskonflikter bør der fastsættes lovbestemmelser om obligatoriske hørings- og koordineringsprocesser mellem myndigheder. Derudover har myndighedens uafhængighed stor betydning, både fra politik og fra økonomi. Dette kunne for eksempel opnås gennem uforenelighedskrav som dem i loven mod konkurrencebegrænsninger.
VZBV kræver desuden, at myndigheden udarbejder løbende aktivitetsrapporter for at skabe tillid. Disse rapporter bør gå ud over EU's minimumskrav og indeholde oplysninger om overtrædelser og bødeprocedurer. Myndigheden bør også udføre et omfattende PR-arbejde og informere brugerne om status for deres klage, herunder resultaterne af gennemgangen.
Et andet vigtigt aspekt vedrører adgang til data fra onlinetjenester til forskningsformål. Denne adgang skal udformes, så den er praktisk for at forhindre tjenesteudbydere i at unddrage sig offentliggørelse ved at citere forretningshemmeligheder. Derudover bør akkrediteringsprocessen sikre, at ikke-statslige organisationer og videnskab har hurtig adgang til de ønskede data.
Implementeringen af DSA og hensynet til de ovennævnte krav i VZBV har potentielle virkninger for både markedet og forbrugerne. Effektiv implementering af DSA kan føre til forbedret beskyttelse af brugere og skabe et sikrere onlinemiljø. Samtidig skal DSA's krav implementeres af tjenesteudbydere, hvilket kan føre til ændringer i deres forretningsmodeller og praksis.
Kilde: Ifølge en rapport fra netzpolitik.org, som netzpolitik.org rapporterer
Læs kildeartiklen på netzpolitik.org