Nasty tricks: Sådan vil telefonsvindlere gerne have dine penge - advarsel fra forbrugerrådgivningscenteret
Ifølge en rapport fra www.chip.de er telefonsvindlere aktive igen og forsøger at få deres ofres data eller penge ved hjælp af falske svindelnumre. Disse svindelforsøg er forskellige og kan blandt andet ske gennem opkald fra formodede advokater. Svindlerne hævder at tilbyde tilladelser såsom gebyrrefusion fra banker eller sparekasser for at indhente følsomme brugerdata. Andre bruger påståede undersøgelser, energiomkostningsrådgivning eller ændringer i livsforsikringslovgivningen som påskud. Der er også svindlere, der hævder at fjerne offeret fra konkurrencevirksomhedslister og opkræve et gebyr på 150 euro for dette. En særlig lumsk metode, som svindlere bruger, er såkaldt opkalds-id-spoofing. Inkluderet…

Nasty tricks: Sådan vil telefonsvindlere gerne have dine penge - advarsel fra forbrugerrådgivningscenteret
Ifølge en rapport af www.chip.de, telefonsvindlere er igen aktive og forsøger at få deres ofres data eller penge ved hjælp af falske svindelnumre. Disse svindelforsøg er forskellige og kan blandt andet ske gennem opkald fra formodede advokater. Svindlerne hævder at tilbyde tilladelser såsom gebyrrefusion fra banker eller sparekasser for at indhente følsomme brugerdata. Andre bruger påståede undersøgelser, energiomkostningsrådgivning eller ændringer i livsforsikringslovgivningen som påskud. Der er også svindlere, der hævder at fjerne offeret fra konkurrencevirksomhedslister og opkræve et gebyr på 150 euro for dette.
En særlig lumsk metode, som svindlere bruger, er såkaldt opkalds-id-spoofing. Den person, der bliver ringet op, får vist det reelle nummer på forbrugerrådgivningscentret eller en anden velrenommeret organisation for at vinde ofrets tillid.
Forbrugerrådgivningscentret advarer om, at svindlere går endnu længere og hævder, at kontobeslaglæggelser eller retssager er truet, hvis fakturaer fra konkurrencer ikke bliver betalt. En ældre borger blev truet med, at ordensmagten ville komme til hende, hvis hun ikke afleverede hele sin opsparing til svindlerne. Efter telefonopkaldene betalte kvinden omkring 16.000 euro til en angivelig budbringer fra forbrugerrådgivningscentret. Der er også sager, hvor svindlerne hævder, at et påstået inkassokrav straks skal betales kontant, og at en ”vagtmedarbejder fra forbrugerrådgivningen” kommer til offeret for at hente pengene. En forbruger fra Frankfurt am Main mistede 5.000 euro.
Disse svindelnumre har en alvorlig indvirkning på markedet og forbrugerne. Ofrene mister mange penge og er følelsesmæssigt belastede. Dette kan skade tilliden til velrenommerede organisationer såsom forbrugerrådgivningscentre. Folk kan være tøvende med at acceptere rigtige opkald fra sådanne organisationer af frygt for at blive snydt. Det er derfor vigtigt, at forbrugerne er opmærksomme på sådanne svindelnumre og aldrig udleverer deres følsomme data over telefonen.
Læs kildeartiklen på www.chip.de