Borgernes penge: Næsten 50 % udlændinge – virkelighed eller myte om hængekøjen?

Borgernes penge: Næsten 50 % udlændinge – virkelighed eller myte om hængekøjen?

Emnet borgerydelse er i øjeblikket i fokus i den offentlige diskussion, især i forhold til det høje antal udenlandske ydelsesmodtagere. Næsten halvdelen af ​​de 5,7 millioner borgerydelsesmodtagere i Tyskland, eller mere præcist 2,7 millioner, har et udenlandsk pas. Dette tal er steget markant i forhold til 2021, hvor omkring 2 millioner udlændinge modtog Hartz IV-ydelser. Især den russiske angrebskrig mod Ukraine fører til en stigning i antallet af udenlandske modtagere af borgerydelse, da ukrainske flygtninge kan søge om borgerhjælp uden først at skulle igennem asylproceduren. Dette er et direkte resultat af den situation, der har set over 1 million mennesker flygte fra Ukraine til Tyskland siden krigens begyndelse, hvoraf 65 % modtager borgerhjælp CitizensMoney.org.

Hans Böckler Fonden har i den sammenhæng kritiseret den generelle opfattelse af, at borgernes penge hovedsageligt er en ”social hængekøje” for udlændinge. Hun understreger, at kun 4 % af borgernes ydelsesmodtagere modtager ydelser uretfærdigt. Udlændinge har kun ret til statsborgerskabsydelse, hvis de opfylder specifikke betingelser, såsom at komme fra et EU-land eller EØS og tidligere har været ansat. Asylansøgere får midlertidigt lavere ydelser, men disse kan ændre sig over tid.

Andel af udenlandske modtagere af borgerydelse

Tallene er alarmerende: Omkring 41,6 % af befolkningen fra asyllande er i øjeblikket registreret som arbejdsløse, og andelen blandt ukrainske flygtninge er 31,7 %. Det viser de udfordringer, der er forbundet med integration af flygtninge. Forhindringer som anerkendelse af kvalifikationer, forenelighed mellem arbejde og børnepasning samt sprogbarrierer er nøglefaktorer, der gør integrationen på arbejdsmarkedet vanskeligere. Tyskland har en "sprog først"-tilgang, hvilket gør det svært at komme hurtigt i gang med arbejdet. Midt i disse vanskeligheder er der mindre sandsynlighed for, at udenlandske modtagere af statsborgerskabsydelser vil modtage sanktioner: kun 0,5 % af de 1,9 millioner beskæftigede modtagere var under sanktioner i februar 2025.

I 2023 modtog omkring 2,6 millioner udlændinge og 2,9 millioner tyskere borgerydelse. Det er en stigning på 100.000 udenlandske ydelsesmodtagere i forhold til begyndelsen af ​​2023. Kritikken af ​​tysk migrationspolitik bliver stadig mere højlydende. Politiske aktører som Sahra Wagenknecht efterlyser reformer og nedskæringer i borgernes ydelser. Hun argumenterer for, at adgangen til sociale ydelser for migranter bør begrænses for bedre at kunne håndtere udfordringerne ved integration. Dette mødes dog med modsigelse fra videnskabsmænd, der understreger succeserne med nuværende integrationspraksis.

Økonomisk usikkerhed og politiske reaktioner

Omkring 800.000 borgerhjælpsmodtagere modtager tillægsydelser, fordi deres indkomst fra beskæftigelse ikke rækker. Især kansler Olaf Scholz' udtalelse om, at der er 266.000 ukrainske flygtninge med job i Tyskland, gør det klart, at der trods alle udfordringerne tages positive skridt. Enzo Weber fra IAB påpeger, at målrettede sprog- og kvalifikationstilbud er succesfulde og bidrager til integration.

Stridighederne omkring borgernes penge og deres indvirkning på migrationspolitikken er langt fra forbi. Med igangværende debatter om integration, arbejdsmarked og sociale ydelser er det endnu uvist, hvordan politiske tiltag vil udvikle sig i fremtiden. Borgernes penge, efterfølgeren til Hartz IV, vil helt sikkert være en central del af denne diskussion i de kommende måneder og år.