Borgernes penge: sundhedsudgifterne eksploderer til 656 millioner euro om måneden!

Borgernes penge: sundhedsudgifterne eksploderer til 656 millioner euro om måneden!

Den føderale regerings udgifter til borgernes penge har nået et alarmerende niveau. De månedlige udgifter til sygepleje og sygesikring for borgernes ydelsesmodtagere udgør i dag 656 millioner euro, hvilket svarer til omkring 17 procent af de samlede månedlige betalingsrettigheder. Dette rapporterer fr.de. De stigende udgifter skyldes primært sygesikringsselskabernes underskud på ti milliarder euro, som opstår, fordi de faste bidrag fra jobcentrene ikke kan dække de faktiske omkostninger. 

Jobcentret betaler månedlige bidrag til lægehjælp til borgernes ydelsesmodtagere, hvor beløbet til sygesikringen er 109 euro. Derudover betales der også en plejeforsikring for at sikre et humant eksistensminimum. Udgifterne til sundheds- og plejeforsikring pr. husstand beløber sig til omkring 224 euro. I januar 2025 blev der brugt 645 millioner euro på socialsikring, i december 2024 var det 581 millioner euro.

Overtagelse af omkostninger og forsikringsdækning

Borgerydelsesmodtagere har ret til lægehjælp, som betales af deres sygeforsikring. Jobcentret betaler de månedlige bidrag til den lovpligtige sygesikring, som sikrer, at disse modtagere er tilstrækkeligt dækket, hvis det er nødvendigt. I henhold til specifikationerne for Forbundsarbejdsformidlingen Beskæftigede ydelser forbliver som udgangspunkt forsikret hos det tidligere sygeforsikringsselskab. Personer, der modtager dagpenge til dem, der er uarbejdsdygtige, er dog ikke omfattet af den lovpligtige sygesikring.

Ved krav om borgerydelse til ydelsesberettigede, der er arbejdsdygtige, skiftes der også til lovpligtig forsikring, forudsat at der tidligere har eksisteret frivillig lovpligtig forsikring. Det betyder, at disse modtagere ikke kun skal beskyttes mod økonomiske udfordringer, men også mod mulige sundhedsrisici.

Politiske reaktioner og udsigter

Den nye føderale sundhedsminister Nina Warken (CDU) planlægger at dække udgifterne til lægehjælp til borgernes ydelsesmodtagere helt over det føderale budget. Samtidig er Warken bekymret over de stigende omkostninger og har talt for at nedbringe antallet af borgernes ydelsesmodtagere. Inden for CSU efterlyses der også en grundlæggende debat om velfærdsstatens rolle og fremme af mere personligt ansvar.

De kommende ændringer og de dermed forbundne økonomiske udfordringer stiller store opgaver for både forsikringsselskaber og offentlige finanser. I betragtning af, at sundhedsforsikringsselskaberne oplyser, at de kun kan dække en tredjedel af de faktiske omkostninger, kan risikoen for en yderligere omkostningsstigning ikke udelukkes. Denne udvikling rejser spørgsmål om fremtiden for borgernes penge og socialpolitik.