Bureaukratisk strid: 98-årig skal levere bevis på livet til blinde gavn!
En 98 år gammel sag viser de bureaukratiske udfordringer ved ansøgning om blindeydelse i Hessen og kravene til livsattester.
Bureaukratisk strid: 98-årig skal levere bevis på livet til blinde gavn!
En aktuel sag fra Hessen har sat fokus på udfordringerne med bureaukratiske krav til pårørende til mennesker med synshandicap. Statens Velfærdsforening i Hessen (LWV) kræver jævnligt livsbevis for udbetaling af blindydelse, hvilket har ført til en strid om beviskravene. Sagen drejer sig om 98-årige Hannelore Damm, der lider af alvorligt synstab på grund af aldersrelateret makuladegeneration og modtager 167 euro i blindeydelse om måneden.
Din søn, Klaus Damm, søgte i september 2024 om blindhedsydelse efter råd fra øjenlægen og fik hurtigt en positiv afgørelse. Efter at hans mor blev klassificeret i plejeniveau 3, informerede han LWV om ændringen. Men i maj 2025 modtog Klaus Damm et spørgeskema, hvori han skulle bekræfte oplysninger om sin mors syn, plejeniveau og livsbevis. LWV krævede officiel bekræftelse fra en myndighed, en læge eller en bank for at kunne bevise livet.
Bureaukratiske forhindringer
Trods beboerregistrets frigivelse af tavshedspligt, som Klaus Damm anmodede om, accepterede LWV dette ikke. Han fik endelig bekræftelse fra sin mors læge, hvilket dog tydede på betydelige bureaukratiske forhindringer. En talsmand for LWV forklarede, at disse strenge krav er nødvendige for at forhindre forsøg på svindel. I 2023 og 2024 var der tilbagesøgninger i Hessen på henholdsvis 313.000 euro og 273.000 euro, hvilket kan henføres til uanmeldte dødsfald blandt personer med ret til blinde ydelser.
Den blinde ydelse i Hessen er en fast ydelse, der ydes afhængigt af det resterende synsniveau. Blinde, der har mindre end to procents syn, modtager 757 euro om måneden. I tilfælde af døvblindhed stiger dette beløb til 1.514 euro. For personer med alvorlige synshandicap, herunder Hannelore Damm, er blindetilskuddet 227 euro, selvom denne sum er taget i betragtning til plejeydelsen.
Yderligere justeringer
Særligt relevante er de tilpasninger, der foretages ved modtagelse af plejeydelser. Mens plejeydelsen fuldt ud modregnes af arbejdsgivernes ansvarsforsikringsforening i blindetillægget, er dette ikke tilfældet med plejeydelse efter § 64a SGB XII, hvor 70 procent af blindetillægget medregnes ved beregningen. Ydermere kan blindtillægget i visse tilfælde nedsættes, fx hvis der modtages yderligere statsydelser.
Sagen om Hannelore Damm og hendes søn illustrerer ikke kun de bureaukratiske krav, men også de følelsesmæssige og praktiske udfordringer, som familier til mennesker med synshandicap står over for. Denne sag viser tydeligt, hvor vigtig klar kommunikation og passende støtte er for de berørte familier. Merkur rapporterer, at sådanne bureaukratiske hindringer ofte har ført til forvirring i fortiden og bør undgås i fremtiden.
Samlet set fremhæver denne sag behovet for reformer i håndteringen af ydelser til synshandicappede og rejser spørgsmålet om at forenkle de bureaukratiske procedurer, så de berørte og deres pårørende ikke udsættes for unødvendige belastninger. Markedet understreger, at det vigtigste er den menneskelige komponent for at finde bæredygtige løsninger på sådanne problemer.