Dækningstvister ved insolvens – udfordringer for D&O forsikring og bestyrelsesansvar.

Dækningstvister ved insolvens – udfordringer for D&O forsikring og bestyrelsesansvar.

<

Forskellige dækningstvister i forsikringstagerens insolvens spiller en stadig vigtigere rolle i juridisk rådgivningspraksis i grænsefladen mellem D&O-forsikring, bestyrelsesansvar og insolvensret.

Efter det fjerde civile senat i Federal Court of Justice, som er ansvarlig for forsikringslovgivningen, med overbevisende grunde i en dom af 18. november 2020 afgjorde det tidligere kontroversielle spørgsmål, at krav fra virksomheden mod dets administrerende direktører om kompensation for betalinger foretaget efter insolvensstadiet (se nu § 15b, paragraf 15b) repræsenterer et standardkrav for skade i henhold til O, stk. D&O forsikringsbetingelser, fokus er på dækningsret Tvister i dag vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt bestyrelsesmedlemmet i den konkrete sag kan anklages for bevidst pligtforsømmelse med hensyn til en forsinket indberetning af insolvens (se Köln Højesteret, dom af 16. november 2021 - 9 U 253/20). Dette spørgsmål bliver normalt først relevant, når bestyrelsesmedlemmet eller selskabet (baseret på overdragede rettigheder) kræver dispensation fra D&O-forsikringsselskabet på grund af de fremsatte krav. Som en del af den defensive dækning er der normalt mindst en foreløbig dækning for det forsikrede bestyrelsesmedlem, indtil der er truffet en juridisk bindende afgørelse om et bevidst brud på pligten.

D&O-forsikringskontrakter indeholder dog nogle gange også såkaldte insolvensudelukkelsesklausuler. Disse klausuler fastslår, at forsikringsselskabet er fritaget for ansvar for visse pligtbrud, der er begået efter insolvensbegivenhedens indtræden, eller som under alle omstændigheder er relateret til en forsinket insolvensbegæring.

I en afNoerrSå vidt det kan ses, traf Köln-regionen for første gang afgørelse om fortolkningen af ​​en såkaldt insolvensudelukkelse. Dette var baseret på følgende fakta.

1. Med hensyn til fakta

Sagsøgeren er tidligere formand for bestyrelsen for den insolvente skyldner. I den (stadig verserende) erstatningssag gør insolvensbestyreren krav gældende mod sagsøgeren i sin egenskab af tidligere formand for bestyrelsen for insolvensskyldneren. Insolvensadministratoren påstår påstået pligtbrud fra sagsøgerens side i forbindelse med overvågningen af ​​insolvensskyldnerens tidligere administrerende direktør under indgåelse og betaling af et lån på 4,2 mio. EUR. Insolvensforvalteren hævder blandt andet, at betalingen af ​​lånet var i strid med pligten. Bestyrelsen har angiveligt undladt at undersøge låntagers økonomiske forhold og værdien af ​​lånekravene om tilbagebetaling. Herudover gør insolvensforvalteren gældende, at bestyrelsen angiveligt har undladt at indhente uafhængig juridisk rådgivning om blandt andet spørgsmålet om, hvorvidt forsikringstageren overhovedet havde lov til at yde lån til låntager i henhold til vedtægterne. Herudover gør insolvensforvalteren gældende (hvilket sagsøgeren har bestridt), at insolvensskyldneren allerede var insolvent på det tidspunkt, hvor det omtvistede lån blev indgået. Ifølge bobestyreren havde sagsøgeren og de sammen med hende sagsøgte tilsynsmedlemmer derfor tilsidesat deres pligt til at føre tilsyn med bestyrelsen ved rettidig indgivelse af insolvens. D&O-assurandøren benyttede insolvensforvalterens sigtelse som en lejlighed til at nægte bestyrelsesmedlemmerne forsikringsdækning for selve kravet mod bobestyreren under henvisning til en i forsikringsaftalen aftalt insolvensudelukkelse. Insolvensudelukkelsen lyder delvist som følger:

“Forsikringsdækningen omfatter ikke forsikringsbegivenheder, der er begrundet i misligholdelse af pligten til at indgive ansøgning om indledning af insolvensbehandling af forsikringstagerens eller et datterselskabs aktiver eller på misligholdelse af pligten til at overvåge rettidig indgivelse af ansøgningen.."

2. Afgørelse truffet af Kölns regionale domstol

Ifølge stævningen pålagde Köln-regionen sagsøgte at yde sagsøgeren forsikringsdækning i overensstemmelse med betingelserne.

Regionsretten fandt, at de materielle krav i insolvensudelukkelsesklausulen ikke var opfyldt i den konkrete sag. I henhold til afgørelsen fra Kölns regionale domstol gælder udelukkelsen kun under forudsætning af, at kravet er begrundetalenekrænkelsen af ​​den der nævnte forpligtelse til at overvåge rettidig insolvensbehandling