Udbudsgabet i tysk sundhedsvæsen – tal, fakta og mulige løsninger.

Udbudsgabet i tysk sundhedsvæsen – tal, fakta og mulige løsninger.

Ifølge en rapport fra www.mdr.de,

Mange mennesker i Tyskland lever uden sygeforsikring, herunder papirløse immigranter, EU-borgere og usikkert ansatte tyskere. Lægehjælp til disse grupper er ofte utilstrækkelig, fordi mange ikke søger statsstøtte af frygt for udvisning. Det betyder, at de ikke søger lægehjælp i akutte nødstilfælde, og som følge heraf er sygdomme ofte mere fremskredne end nødvendigt. De frivillige lægekontorer i Tyskland, der tilbyder lægehjælp, arbejder derfor på politiske løsninger og er engageret i bedre pleje af de berørte.

Baseret på tallene fra sidste mikrotælling fra 2019 er der omkring 61.000 mennesker i Tyskland uden sygeforsikring, selvom det antages, at antallet af urapporterede tilfælde er meget højere. Effekten af ​​Covid-19-pandemien kan også have bidraget til en stigning i antallet af mennesker uden sygesikring. Papirløse immigranter, som ikke engang har adgang til grundlæggende lægehjælp, er særligt ramt.

Effekterne på markedet og industrien er komplekse. På den ene side belaster omsorgen for mennesker uden sygeforsikring en økonomisk, faglig og tidsmæssig byrde for de frivillige lægekontorer og deres frivillige medarbejdere. Dette binder ressourcer, som også kunne bruges andre steder. Dertil kommer ekstraudgifter til lægebehandlingen af ​​disse mennesker, som ofte skal finansieres gennem donationer.

Sundhedsindustrien er også påvirket af utilstrækkelig pleje til disse befolkninger. Medicinsk behandling, især for papirløse immigranter og asylansøgere, vanskeliggøres af bureaukratiske forhindringer og manglen på offentlige støttemuligheder. Dette fører til ulige og ofte utilstrækkelig lægebehandling.

Der er også et skel mellem mennesker med og uden sygesikring, hvilket kan føre til sociale problemer på længere sigt. Der er behov for at træffe regeringsforanstaltninger for at sikre sundhedspleje til alle mennesker i Tyskland og for at reducere diskriminerende barrierer. Etableringen af ​​clearingcentre og anonyme behandlingscertifikater, som dem, der findes i Leipzig og Thüringen, kunne være et vigtigt skridt i denne retning.

Dr. Thomas Heuchel, en infektionssygdomsspecialist fra Chemnitz, kritiserer den måde, det administrative apparat håndterer asylansøgere og papirløse immigranter på. Han understreger, at sundhed er en menneskeret, der krænkes på mange punkter i asylprocessen. Situationen viser også tydeligt, at omsorg for mennesker uden sygeforsikring udelukkende finansieret gennem donationer har økonomiske, faglige og tidsmæssige grænser.

Kravet fra organisationer om, at den føderale regering skal træffe foranstaltninger for at sikre bedre sundhedspleje for alle mennesker i Tyskland, er et vigtigt skridt i retning af at rette op på manglerne i medicinsk behandling for mennesker uden sygeforsikring. Kun gennem regeringsløsninger kan plejesituationen forbedres på længere sigt og human adgang til lægehjælp garanteres for alle.