Børnefattigdom i Tyskland: Fakta og løsninger for en mere retfærdig fremtid
Ifølge en rapport fra welt.de lever næsten 90 procent af alle børn i Tyskland over fattigdomsgrænsen, hvilket er bedre sammenlignet med andre lande som Storbritannien, Østrig og USA. Alligevel er der forskellige tal og diskussioner om børnefattigdom og familieministerens krav om tolv milliarder euro til grundlæggende børnevelfærd. Der er relativ fattigdom, men næsten ingen er absolut fattige i Tyskland, takket være velfærdsstaten. En Bertelsmann-undersøgelse viser, at de fleste børn i risiko for fattigdom i Tyskland har basale levevilkår og får et varmt måltid. Men mange af dem mangler visse faciliteter såsom biler, restauranter, ferier og møbler. …

Børnefattigdom i Tyskland: Fakta og løsninger for en mere retfærdig fremtid
Ifølge en rapport fra welt.de lever næsten 90 procent af alle børn i Tyskland over fattigdomsgrænsen, hvilket er bedre sammenlignet med andre lande som Storbritannien, Østrig og USA. Alligevel er der forskellige tal og diskussioner om børnefattigdom og familieministerens krav om tolv milliarder euro til grundlæggende børnevelfærd. Der er relativ fattigdom, men næsten ingen er absolut fattige i Tyskland, takket være velfærdsstaten. En Bertelsmann-undersøgelse viser, at de fleste børn i risiko for fattigdom i Tyskland har basale levevilkår og får et varmt måltid. Men mange af dem mangler visse faciliteter såsom biler, restauranter, ferier og møbler. Mange har heller ikke eget værelse eller internetadgang. Det er vigtigt at bemærke, at vores forventninger stiger, og forældre ønsker, at deres børn klarer sig bedre, end de gjorde. Uddannelse spiller en afgørende rolle i dette. Børn fra familier med risiko for fattigdom fejler ofte i skolen og står derfor over for dårligt lønnet eller slet intet arbejde. Det er dog forkert at antage, at intelligens er årsagen til fattigdom. Fattigdomsraterne varierer fra land til land og afhænger ikke af intelligens. Indførelsen af grundlæggende børnetilskud kan være med til at sikre, at alle forældre får et fast beløb, og at dem med højere indkomst betaler dette tilbage via skat. Prioritering af børns behov, især i relation til uddannelse, bør være en prioritet. Der er en uoverensstemmelse mellem prioriteringer i det føderale budget, hvor det største beløb går til arbejds- og sociale spørgsmål, mens uddannelse og forskning negligeres. Der mangler en national handlingsplan for at reducere antallet af unge, der forlader skolen uden uddannelse. Det er på tide, at regeringen genovervejer sine prioriteter og støtter børns uddannelse for at give dem bedre muligheder for avancement.
Læs kildeartiklen på www.welt.de