Klimaændringer som en risiko: Zürich strammer strategien for vejrrisici

Klimaændringer som en risiko: Zürich strammer strategien for vejrrisici

I en nylig udtalelse beskrev Carsten Schildknecht, administrerende direktør for Zürich Tyskland, klimaændringer som den største risiko for menneskeheden. Især med henblik på det kommende forbundsvalg i 2024 gør han opmærksom på den faldende offentlige opfattelse af spørgsmålet om klimabeskyttelse. Dette sker på baggrund af betydelige naturkatastrofer som storme, kraftig regn, tørke og skovbrande, som forårsagede massive skader på verdensplan i 2024.

Sådanne ekstreme hændelser har ikke kun katastrofale følger for mennesker og natur, men har også direkte økonomiske konsekvenser for forsikringsbranchen. Enhver naturkatastrofe lægger pres på Zürichs balance, som Schildknecht opfatter som en alvorlig trussel mod velstand og økonomisk vækst. For at løse denne udfordring har Zürich revideret sin bæredygtighedsstrategi og tilbyder virksomheder forebyggende rådgivning om vejrrisici.

Bæredygtighedsstrategi og -mål

Siden 2021 har Zürich allerede reduceret CO₂-udledningen med 74 procent og sigter mod at opnå netto-nul-udledning i 2050. Derudover planlægger virksomheden at udstyre 75 procent af sine kontraktlige partnere med definerede klimamål inden 2030. CO₂-forureningen pr. kvadratmeter i denne periode bør reduceres med 45 procent i ejendomsinvesteringer.

Schildknecht understreger også behovet for maksimal gennemsigtighed i CO₂-kompensationsprojekter. For at understøtte disse mål udvikler Zürich digitale værktøjer til klimarisikoanalyse for bedre at forberede virksomheder på udfordrende vejrforhold. I 2023 var selskabets forsikringspræmier på 5,88 milliarder euro, hvor ejendoms- og skadesforsikring alene steg med 9,4 procent til 3,14 milliarder euro.

Klimatilpasning og katastrofeberedskab

I en bredere sammenhæng er sammenhængen mellem klimatilpasning og katastrofeforebyggelse af central betydning, som det føderale miljøagentur også understreger. UNFCCC-processen understreger, at det haster med at reducere drivhusgasemissioner og støtte sårbare stater i at tilpasse sig klimaændringer. Denne internationale dagsorden er styrket af Sendai Framework, som har til formål at minimere risici fra katastrofale begivenheder.

Disse strategier er ikke kun vigtige på internationalt plan, men der arbejdes også i Tyskland på at integrere klimatilpasning og katastrofeforebyggelse. Til dette formål blev der skabt en strategisk alliance af myndigheder for at fremme udvekslingen af ​​information om klimaforandringer og ekstreme begivenheder. Wuppertal repræsenterer et positivt eksempel på den succesrige kombination af klimatilpasning og civilbeskyttelse.

Rapporten fra Det Europæiske Miljøagentur fremhæver også de økonomiske skader, som klimarisici forårsager i Europa. Disse resultater understøtter relevansen af ​​integrerede klimahandlings- og modstandsdygtighedsplaner i byer, som beskrevet i Bæredygtig Udviklingsmål 11b i FN's dagsorden. For effektivt at overvinde udfordringerne ved klimaændringer er tæt samarbejde mellem krisestyring, katastrofeforebyggelse og klimatilpasning afgørende.

Zürich Tysklands initiativ og internationalt koordinerede tilgange til klimatilpasning viser, hvor presserende og nødvendig det er at tage fat på klimakrisen proaktivt. Målet om at håndtere virkningerne af klimaændringer på en bæredygtig og modstandsdygtig måde kan kun nås gennem fælles handling.