Milliarder i skade for sygeforsikringsselskaber: Forbundsregeringen planlægger afgørende reformer!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Borgernes penge lægger en stor byrde på sygeforsikringsselskaberne. Den føderale regering ønsker at sikre stabil finansiering gennem reformer og finansiel bistand.

Milliarder i skade for sygeforsikringsselskaber: Forbundsregeringen planlægger afgørende reformer!

Den økonomiske byrde for sygeforsikringsselskaber forårsaget af modtagere af borgerydelser har nået et alarmerende niveau i Tyskland. Ifølge en nylig rapport fra Frankfurter Rundschau Disse modtagere belaster kassen med milliarder af dollars. Den føderale regering har allerede stillet 800 millioner euro til rådighed for at dække de opståede underskud. Selvom dette er et skridt i den rigtige retning, anses yderligere reformer for at være nødvendige for at undgå fremtidige stigninger i bidragene.

Sundhedsminister Nina Warken (CDU) har specialiseret sig i at sikre finansieringen af ​​behandlingsudgifter til borgernes ydelsesmodtagere. Den føderale regering dækker i øjeblikket sygeforsikringsbidragene for denne gruppe, men det har vist sig, at disse betalinger er utilstrækkelige. Arbejdsløse i lovpligtig sygesikring får kun en månedlig fast takst på 109 euro, hvilket kun svarer til omkring en tredjedel af det, de faktisk har brug for. Ifølge en rapport fra sundhedsforskningsinstituttet IGES skulle der betales omkring 311 euro i 2022 for at dække omkostningerne.

Voksende underskud og krav om forandring

De lovpligtige sygeforsikringsselskaber vurderer, at underskuddet vil stige til omkring ti milliarder euro om året på grund af de utilstrækkelige bidrag. Warken opfordrer derfor til, at behandlingsomkostningerne fuldt ud dækkes af det føderale budget. Hun får støtte fra Klaus Holetschek (CSU), som også kræver, at ikke-forsikringsmæssige ydelser erstattes med skatteindtægter. Linda Heitmann (De Grønne) kritiserer dog den føderale regerings utilstrækkelige bidrag og opfordrer til, at den økonomiske støtte stabiliseres.

Problemet med, at sygeforsikringsselskaber kommer i økonomiske vanskeligheder på grund af lave bidrag, er ikke nyt, men er næppe blevet behandlet indtil videre. Minister Warken planlægger at reducere antallet af borgernes ydelsesmodtagere for at lette byrden for sygeforsikringsselskaberne. Presset på sygeforsikringsselskaberne vokser, ikke mindst fordi sundheds- og plejeforsikringer i dag koster 657 millioner euro om måneden.

Sammenhæng mellem omkostninger og udnyttelse

Richard Ochmann fra IGES peger på, at den nuværende faste sats på 119,60 euro per borgerhjælpsmodtager i 2022 er væsentligt under det krævede beløb. Staten dækker op til 421,77 euro af den månedlige præmie for privatforsikrede borgeres ydelsesmodtagere. Denne forskel har vidtrækkende virkninger for sygeforsikringsselskaber; det er særligt bemærkelsesværdigt, at antallet af ALG II-modtagere, der benytter lovpligtige sygesikringsydelser, er faldet med 15 procent i forhold til 2016. Alligevel er udgifterne til lægebehandling steget fra 2.368 euro pr. ydelsesmodtager i 2016 til 2.735 euro i 2022.

Sygeforsikringsselskabernes samlede udgifter til ALG II-modtagere og deres medforsikrede pårørende faldt fra 15,486 milliarder euro i 2016 til 15,127 milliarder euro i 2022. Dette tilskrives til dels besparelser i administrative omkostninger. Samtidig har specielle effekter som pandemien og tilstrømningen af ​​yngre, raske flygtninge fra Ukraine ført til lavere brug af medicinske tjenester hos ALG II-modtagere.