Suche
Mein Konto
Regeringen planlægger at få adgang til milliarder fra sovende konti!
Den føderale regering planlægger at bruge midler fra sovende konti til velgørende formål. Kritikere advarer om ejendomskrænkelser.
Regeringen planlægger at få adgang til milliarder fra sovende konti!
I Tyskland ligger der et betydeligt beløb på såkaldte sovende konti. Det anslås, at der ligger mellem 2 og 9 milliarder euro i dvale på disse konti, som ofte oprettes efter kontohaverens død, eller fordi de er blevet glemt. Dette spørgsmål har nu fanget den føderale regerings opmærksomhed, som planlægger at bruge disse midler til god brug. Dette var forankret i koalitionsaftalen, men dette er kun en hensigtserklæring, da der endnu ikke eksisterer et lovudkast. Digital inde rapporterer, at der i øjeblikket ikke er nogen regler i Tyskland vedrørende håndteringen af "opgivne" midler, hvilket er i modsætning til mange andre EU-lande.
Definitionen af hvilende konti er ikke ensartet. Ifølge korte oplysninger fra den tyske forbundsdag fra 2019 eksisterer der en hvilende konto, hvis der ikke er kontakt til indehaverne eller autoriserede personer i en længere periode. Det er dog stadig uklart, efter hvilken periode en konto er klassificeret som inaktiv og derfor hvilende. Thorsten Höche, generaladvokat for den tyske bankforening, sagde, at der ikke er nogen nuværende lovkrav til at specificere en præcis periode, hvilket rejser juridiske hindringer. MDR fremhæver, at afgørelsen af, om en konto anses for hvilende efter fem, ti eller tyve år uden bevægelse, ikke er klart defineret.
Kritik af den føderale regerings plan
Den føderale regerings planer bliver mødt med modstand. Höche påpeger, at den ønskede adgang til disse midler kan repræsentere et indgreb i arveladernes eller de overlevende bankkunders ejendomsrettigheder. Efter den gældende retstilstand skal det, hvis der er tale om en afdød kontohaver, først afklares, om der eksisterer arvinger. Hvis det ikke er tilfældet, går pengene til staten. Tidligere var banker i stand til at udelukke og beskatte penge, der forblev urørt i 30 år, hvis staterne ikke gjorde arvekravet gældende.
Et centralt aspekt er fortsat spørgsmålet om, hvad der sker med regnskabet, hvis ejeren pludselig dukker op og kræver sit indskud tilbage. Banker er i øjeblikket forpligtet til at udbetale sådanne midler, men hvordan dette kan garanteres under en eventuel ny regulering er uklart. Disse usikkerheder fører til voksende skepsis over for regeringens planer og fremhæver spørgsmålets kompleksitet.