Mangel på arbejdskraft fører til social tilbagetrækning

Mangel på arbejdskraft fører til social tilbagetrækning

Overvægten af ​​kunstigt fremkaldte "nødsituationer" i republikken ser ved første øjekast ud til at være overvældende. Men denne dominerende magt har en grundlæggende svaghed. Den hidtidige gennemgang har gjort det klart, hvordan Tyskland har befundet sig i et meget dramatisk krisescenario, der er på vej mod en negativ og destruktiv løsning. Denne udvikling ser ud til at være irreversibel, da en stor del af samfundet optræder som et offer, mens en væsentlig del af samfundet får magt og indkomst.

Den nuværende atmosfære i Tyskland er præget af et alarmopkald til arbejdere. Der er akut mangel på arbejdskraft i mange elementære erhverv, som ikke kræver akademisk uddannelse. Disse "simple" job er dog på ingen måde nemme, da de kræver en intens fysisk og mental indsats. Den nuværende arbejdsmarkedskrise har overrasket den postindustrielle forestilling om, at krævende og opslidende job langsomt ville forsvinde.

Krisen er tydelig i en stille, men dyb tilbagetrækning fra arbejdet. Denne ændring betyder, at landet bogstaveligt talt er lammet. Denne tilbagetrækning er ikke en bevidst strejke, men en gradvis proces, hvor folk går på førtidspension, tager deltidsarbejde eller reducerer deres vilje til at arbejde. Denne situation repræsenterer ikke en midlertidig udfordring, der kan løses med højere lønninger, men markerer snarere et dybere problem med arbejdsmoral og påskønnelse af arbejde i Tyskland.

Udgifterne til videregående uddannelser er steget markant de seneste år, hvilket har resulteret i massiv vækst i akademiske uddannelser. Den stadigt større kløft mellem akademisk uddannelse og arbejdsmarkedets reelle krav har ført til en ubalance i samfundet. Arbejdere i "rigtige job" føler sig devalueret og overskygges af den spirende øvre middelklasse, som nyder godt af langt mere behagelige og mindre stressende arbejdsforhold.