Nukleare forhandlinger aflyst: Iran reagerer på Israels luftangreb!

Nukleare forhandlinger aflyst: Iran reagerer på Israels luftangreb!

Det anspændte forhold mellem Iran og Israel fortsætter med at eskalere, mens planlagte atomforhandlinger mellem USA og Iran i Oman er blevet aflyst. Højt Sydtysk avis Omans udenrigsminister Badr al-Bussaidi bekræftede aflysningen af ​​forhandlingerne og understregede Omans vigtige rolle som mægler. Forhandlingerne var oprindeligt beregnet til at diskutere gennemførelsen af ​​Wien-atomaftalen fra 2015, men spændingerne er fortsat høje.

Parallelt med de diplomatiske tilbageslag har Israel siden fredag ​​morgen gennemført et stort luftangreb på iranske atomanlæg. Målet med denne operation, kaldet "Rising Lion", er at reducere Irans nukleare trussel og sætte dets atomprogram tilbage. Dette forebyggende angreb, som ved RND rapporter, har til formål at målrette centrale nukleare faciliteter, militærbaser og videnskabsmænd.

Angreb og modreaktioner

Lørdag aften svarede Iran på de israelske angreb ved at affyre hundredvis af raketter og droner mod Israel og ramte Tel Aviv-området. Iran betragtede de israelske luftangreb som en krigserklæring, der fremhæver de dybe spændinger, der eksisterer mellem de to lande. Disse angreb kommer på baggrund af, at Israel, USA og andre vestlige lande frygter, at Iran i hemmelighed kan udvikle atomvåben.

Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) er bekymret over udviklingen i Irans atomprogram. Selvom der ikke kunne påvises nuklear stråling, kan en henvisning af sagen til FN's Sikkerhedsråd få politiske og økonomiske konsekvenser for Iran. Iran har øget sin uranberigelse til op til 60 procent i de seneste måneder, faretruende tæt på tærsklen på omkring 90 procent, der kræves til atomvåben.

Politisk baggrund og vejen frem

Konflikten har dybe historiske rødder. Siden den islamiske revolution i 1979 er USA blevet betragtet som Irans ærkefjende. Den ensidige tilbagetrækning af USA under præsident Trump fra Wien-atomaftalen i 2018 og de efterfølgende sanktioner har yderligere øget spændingerne. I 1950'erne blev Irans atomprogram oprindeligt lanceret med støtte fra USA og senere Rusland, inden dette samarbejde brød i perioden efter revolutionen.

Den iranske befolkning lider ikke kun under geopolitiske spændinger, men også under den økonomiske situation, som er præget af internationale sanktioner. Høj inflation og udbredt fattigdom er daglige ledsagere for mange iranere. En tilbagevenden til en diplomatisk tilgang til løsning af atomstriden synes i øjeblikket næppe mulig uden grundlæggende reformer og deeskalering på geopolitisk niveau.