Kinas eksportforbud: Tyske virksomheder i produktionskrisen!

Kinas eksportforbud: Tyske virksomheder i produktionskrisen!

Kinas indførelse af nye eksportrestriktioner på sjældne jordarters metaller har sat den globale økonomi i en vanskelig position. Tyske virksomheder er særligt ramt, især i bilindustrien. Ifølge det Merkur Mange producenter er allerede nødt til at reducere deres produktion, fordi foranstaltningerne fører til betydelig materialemangel.

Kina kontrollerer næsten 70 procent af minedriften med sjældne jordarter på verdensplan og imponerende 90 procent af raffineringsprocesserne. Disse råmaterialer er afgørende for mange teknologiske anvendelser, især for elektriske motorer og battericeller, hvis hovedforbruger er bilindustrien. Virksomheder har opbygget varelagre, men de er nu næsten helt brugt op. Ifølge Jens Eskelund, formand for Det Europæiske Handelskammer i Beijing, er situationen "meget anspændt".

Eksportkontrol og deres virkninger

Eksportkontrollen trådte i kraft i begyndelsen af ​​april 2025 og påvirker syv vigtige sjældne jordarter og sjældne jordarters magneter. For at skaffe materialer skal virksomheder indsende ansøgninger, som er nøje undersøgt af de kinesiske myndigheder. Disse yderligere forhindringer forværrer situationen yderligere, da virksomheder skal dedikere tid og ressourcer til at skaffe de materialer, de har brug for.

Effekterne er ikke kun begrænset til bilindustrien. Forsvarsindustrien, medicinteknologi, elektronik og havvindmøller er også ramt af flaskehalsene. Kinas strategi, ledet af landets tidligere indførelse af eksportrestriktioner på andre væsentlige råvarer såsom wolfram, gallium og antimon, viser, hvor kritisk Vestens afhængighed af dette land er.

Reaktioner og fremtidige tiltag

Eksperter advarer om, at vestlige regeringer og virksomheder har undervurderet behovet for at øge deres egen uafhængighed inden for forsyninger af sjældne jordarter. Den Europæiske Unions lov om kritiske råstoffer, som har til formål at fremme uafhængighed i forsyningskæder, tager dog år at implementere. Det haster med Kinas tidligere brug af eksportrestriktioner som politisk løftestang.

Under disse omstændigheder må virksomheder og regeringer udvikle alternative strategier for at mindske afhængigheden af ​​Kina. Det må forventes, at dette pres på den tyske industri vil fortsætte, og at søgen efter nye kilder til råvarer vil blive mere intensiv. De Spejl fremhæver, at presset på branchen vokser, og udfordringerne vil fortsætte med at stige i den kommende periode.