Kinas klimapolitik 2025: vendepunkt eller blindgyde for jorden?

Kinas klimapolitik 2025: vendepunkt eller blindgyde for jorden?

Den globale klimapolitik står ved et afgørende vendepunkt, efterhånden som temperaturerne stiger og ekstreme vejrbegivenheder stiger. I den sammenhæng trækker USA sig igen fra sit internationale ansvar, som i stigende grad gør opmærksom på Berlin, Bruxelles og Beijing. Især Kinas klimapolitik spiller en nøglerolle i bestræbelserne på at nå Paris-klimaaftalens 1,5 graders mål. Kina, som blev verdens største udleder af drivhusgasser i 2006, repræsenterer nu 30 % af de globale drivhusgasemissioner og 28 % af CO2-emissionerne med en udledning pr. indbygger på 10,1 tons, sammenlignet med udviklede OECD-lande og over EU-gennemsnittet.

Et vendepunkt i Kinas klimapolitik kan nås i 2025, da CO2-udledningen potentielt kan falde for første gang på trods af stigende energiefterspørgsel. Dette er i tråd med Kinas kommende 15. femårsplan, hvis opdaterede nationale klimamål (NDC'er) skal forelægges FN inden februar 2025. Disse mål vil præge den kinesiske klimapolitik frem til 2035 og afgøre, om klimamålene i Paris forbliver realistiske.

Kinas klimamål og internationale ansvar

Denne udvikling kommer på et tidspunkt, hvor Kinas byer lider under alvorlig luftforurening, hvilket til dels kan ses som en drivkraft for klimapolitisk handling. Deng Xiaopings reform- og åbningspolitik, som begyndte for omkring 40 år siden, førte til enorm økonomisk vækst og gjorde det muligt for hundreder af millioner af mennesker at undslippe fattigdom. Men denne vækst blev også ledsaget af en massiv stigning i miljøforurening, som bidrog til den globale opvarmning. Kinas kulforbrug er mere end tidoblet siden 1965, og landet producerer og forbruger mere end halvdelen af ​​verdens kul.

I forbindelse med den kommende NDC-skabelon er det afgørende, at Tyskland og EU tager en mere aktiv rolle i klimadiplomatiet. Især efter USA's tilbagetrækning kunne Tyskland fungere som bro i dialog med Kina. Men for at stille troværdige krav til Kina skal Tyskland fastholde sine egne klimaambitioner. Klimakampen er hæmmet af interne udfordringer i EU og Tyskland, hvilket øger behovet for at handle strategisk på klimapolitikken.

Kinas rolle i international klimabeskyttelse

Kinas beslutninger i år vil have en væsentlig indflydelse på, om målet på 1,5 grader kan nås. På trods af øgede investeringer i vedvarende energi er landet fortsat stærkt afhængigt af kul, med 29 GW nye kulfyrede kraftværker sat i drift i 2020 og yderligere 200 GW planlagt i 2021-2025. Sådanne beslutninger kan bringe opnåelsen af ​​målene i fare, især i betragtning af at Kina fortsat ser sig selv som et udviklingsland og derfor kræver global klimaretfærdighed.

Tyske føderale politiske beslutningstagere skal udvikle en dybere forståelse af Kinas betydning i klimapolitikken og samtidig bruge tiden på at fremskynde deres handlinger. Tekniske innovationer bør integreres i Kinas klimastrategi for effektivt at nå klimamålene. Kinas ledergruppe til at forbedre energieffektiviteten og lanceringen af ​​et landsdækkende emissionshandelssystem i 2021 er skridt i den rigtige retning, men afhængighed af fossile brændstoffer er fortsat en stor udfordring.

De kommende måneder er afgørende for europæisk klimadiplomati, især i lyset af Kinas NDC-indsendelse i september. Det er klart, at uden Kinas ambitiøse klimapolitik er overholdelse af 1,5 graders grænsen ikke mulig.

Overordnet set er det klart, at Kinas rolle i international klimabeskyttelse er uundværlig. Klimaovervågningslisten vil fortsætte med at strammes, mens det globale samfund venter på at se, hvordan Beijing reagerer på globale udfordringer, og hvilke skridt det vil tage for at reducere CO2-emissioner. Både Kina og det internationale samfund står over for udfordringen med at finde balancen mellem økonomisk vækst og miljøbeskyttelse for at sikre en bæredygtig fremtid.