Debat om ferieaflysning: Forretningskrav ændrer sig!
Økonomer og virksomheder diskuterer aflysning af helligdage for at styrke den tyske økonomi og mulige BNP-stigninger.

Debat om ferieaflysning: Forretningskrav ændrer sig!
I Tyskland er diskussionen om at aflyse helligdage igen blusset op. Erhvervsrepræsentanter efterlyser en gennemgang af den tyske festivalkalender, hvor især kirkelige helligdage er målrettet. Det faldende antal kristne nævnes som en nøgleårsag til disse overvejelser. Den bayerske erhvervssammenslutning (vbw) går ind for højere ugentlig arbejdstid eller aflysning af helligdage for at øge den økonomiske præstation. Organisationen "Familieiværksætterne" bakker også op om disse krav.
Administrerende direktør for vbw, Bertram Brossardt, bringer eksempler på ferier, der ikke findes i andre lande. Dette kunne tyde på, at tysk arbejdskultur og tider bør genovervejes i en international komparativ kontekst. OECD-data viser, at tyske arbejdere i gennemsnit arbejder 92 timer mindre end deres østrigske kolleger og 391 timer mindre end italienske arbejdere.
Økonomiske konsekvenser af ferieaflysning
Et centralt aspekt af denne diskussion er den mulige stigning i bruttonationalproduktet (BNP). Michael Hüther, direktør for det tyske økonomiske institut, har understreget, at afskaffelsen af en helligdag kan bidrage til en kortsigtet stigning i den økonomiske præstation. Instituttets beregninger viser, at en ekstra arbejdsdag kan øge BNP med op til 8,6 milliarder euro. Økonomers forslag om at fjerne en ferie vil betyde, at en ekstra arbejdsdag kan udgøre op til 0,2 procent af BNP.
Der er to forskellige beregningstilgange til dette forslag: En kalenderjustering kan generere et økonomisk output på godt fem milliarder euro, mens to scenarier fra Ekspertrådet (stigning i produktionen, omkostningsreduktion) kan opnå lignende resultater på op til 8,6 milliarder euro. Virkningen kan variere afhængigt af tidspunktet på året, hvor ferien aflyses.
Reaktioner og bekymringer
På trods af disse økonomiske argumenter er der stor modstand mod aflysning af helligdage. Bayerns premierminister Markus Söder (CSU) har allerede gjort det klart, at han ikke ønsker at aflyse pinsedag. Statskancellichef Nathanael Liminski (CDU) ser også andre prioriteter for at stimulere økonomien. Foreningen af Katolske Entreprenører (BKU) advarer om et kulturtab, som kan følge af aflysning af helligdage.
Fagforeninger afviser på det kraftigste disse forslag og understreger vigtigheden af ferier for arbejdskulturen og arbejdernes restitution. En nylig undersøgelse fra YouGov viser, at 75 procent af de adspurgte er imod aflysningen af pinsemandag. Derudover ser 73 procent ikke afskaffelsen af helligdage som en hensigtsmæssig måde at styrke økonomien på. 75 procent mener, at ferie styrker økonomien gennem øget turisme og restauranttrafik.
Diskussionen er kompleks, fordi helligdage varierer afhængigt af den føderale stat. En ensartet helligdag eksisterer først den 3. oktober; Ni andre helligdage gælder på landsplan: nytårsdag, langfredag, påskedag, Kristi Himmelfartsdag, pinsedag, arbejdernes dag, tysk enhedsdag og juledag. Udfordringerne ved sletning går langt ud over økonomiske hensyn og påvirker også kulturelle og sociale aspekter af samfundet.
For yderligere information om dette emne henviser vi til indberetning af katedral radio og daglige nyheder.