Tyskerne arbejder mindst: Et wake-up call for politikere!

Tyskerne arbejder mindst: Et wake-up call for politikere!

En aktuel undersøgelse fra det tyske økonomiske institut (IW) viser, at arbejdstiden i Tyskland i 2023 vil være betydeligt bagud i forhold til mange andre økonomiske nationers. Med omkring 1.036 arbejdstimer pr. indbygger i den arbejdsdygtige alder (fra 15 til 64 år) ligger Tyskland på tredjepladsen efter sidst i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD). Kun Frankrig med omkring 1.027 og Belgien med omkring 1.021 arbejdstimer klarer sig dårligere. Det er et fald i forhold til ca. 1.013 arbejdstimer i 2013, hvilket indikerer, at arbejdstiden er på vej ned.

IW-arbejdsmarkedsekspert Holger Schäfer forklarer, at selvom arbejdstiden er steget siden genforeningen, bliver der arbejdet markant mindre i forhold til 1970'erne. I en international sammenligning viser lande som New Zealand, der har flest arbejdstimer på omkring 1.402 timer, og Tjekkiet og Israel, at en højere mængde af arbejdstimer tilsyneladende er mulig. I sin seneste regeringserklæring opfordrede kansler Friedrich Merz til en "enorm indsats" for at øge Tysklands konkurrenceevne og implementere mere effektive arbejdsmetoder.

Mangel på kvalificeret arbejdskraft og kvinders rolle

Den faldende arbejdstid har allerede ført til en mærkbar mangel på kvalificeret arbejdskraft, advarer IW-præsident Michael Hüther. Ved udgangen af ​​årtiet kunne der mangle omkring 4,2 milliarder arbejdstimer i Tyskland. I den forbindelse understreger arbejdsminister Bärbel Bas vigtigheden af ​​at forbedre arbejdsvilkårene for kvinder for at øge deres beskæftigelse. Hun fremhæver især mødres potentiale på arbejdsmarkedet og kritiserer den såkaldte "deltidsfælde", der forhindrer mange kvinder i at nå deres ønskede timetal. Disse problemer kan især spores tilbage til utilstrækkelig børnepasning og anti-familiearbejdsmodeller.

Mængden af ​​arbejdstimer i Tyskland er steget kontinuerligt i løbet af det sidste årti, med undtagelse af pandemiårene. Undersøgelser viser dog, at denne udvikling medfører udfordringer for familier og arbejdsgivere, især med hensyn til fordelingen af ​​lønnet og omsorgsfuldt arbejde. En gennemgang af generelle løsninger afslører, at de ofte ikke er effektive og kan hindre sociale forandringer i retning af større ligestilling mellem kønnene. Politiske foranstaltninger bør støtte underbeskæftigede grupper af mennesker til at opnå deres ønskede arbejdstid for at afhjælpe behovet for kvalificeret arbejdskraft.

Reformer og udfordringer

Minijobreformen, som blev gennemført i oktober 2022, giver mulighed for en gradvis forhøjelse af medarbejderbidragene. Det betyder, at overskridelse af marginalindkomstgrænsen ikke længere nødvendigvis vil føre til nettotab. Samtidig er der planer om at sænke skattetrykket for andenlønnede, men påvirkningen af ​​det faktiske jobudbud er usikker. Behovet for forbedret børnepasning er tydeligt; I 2022 gik kun 36 % af dem under tre år i dagpleje, mens 49 % af forældrene ønskede en.

Derudover er den ulige fordeling af ulønnet arbejde i husstanden fortsat et problem. Mødre bruger betydeligt mere tid på at passe børn end fædre, hvilket forværrer udfordringerne for arbejdende kvinder. For at fremme en mere balanceret opgavefordeling kunne politikerne give incitamenter, for eksempel gennem passende forældreorlovsregler. For den fremtidige udvikling er det afgørende at tage yderligere skridt i retning af ligestilling for at udnytte kvinders beskæftigelsespotentiale og imødekomme den stigende efterspørgsel efter arbejdstagere.

For mere detaljeret information om arbejdstider i Tyskland kan du ZDF og DIW besøg.