Et år med svinepest i Hessen: bønder i kampen for overlevelse!
Et år efter det første tilfælde af afrikansk svinepest i Hessen: en oversigt over virkningerne på landmænd og nye tiltag.

Et år med svinepest i Hessen: bønder i kampen for overlevelse!
Den 15. juni 2022 blev det første tilfælde af afrikansk svinepest (ASF) bekræftet i Hessen. Siden da har den meget smitsomme virusinfektion haft stor indflydelse på regionen. Hundredvis af vildsvin døde, og tusindvis af tamsvin måtte slagtes. Denne udvikling førte til, at mange landmænd opgav deres forretninger. Frygten for yderligere infektioner og den økonomiske byrde er stor.
De ansvarlige myndigheder har oprettet udelukkelseszoner, der har pålagt landmænd, jægere og lokale beboere betydelige restriktioner. Ved udgangen af maj 2025 var der allerede investeret over 20 millioner euro i materielle ressourcer såsom hegn. Højt hessenschau.de Omkring 280 kilometer permanent hegn og omkring 300 kilometer mobilt elektrisk hegn blev bygget for at begrænse spredningen af virussen.
Nuværende situation i Hessen
Selvom nogle restriktioner er blevet ophævet regionalt, oplever mange landmænd økonomiske vanskeligheder. Især i udelukkelseszone 3 kunne landmænd på slagterierne ikke modtage penge for deres dyr, hvilket tvang mange til at opgive svineavl. Mellem 50 og 100 døde vildsvin bliver fortsat opdaget i det sydlige Hessen hver uge. Siden juni 2024 er mere end 2.000 vildsvin døde af ASF, og i alt er der fundet over 5.000 kadavere eller slagtedele. Disse tal viser, at ASF fortsat er et stort problem for landbruget.
Jagt på vildsvin er nu blevet afgørende. Mens der oprindeligt var et jagtforbud i nogle regioner, skal mange vildsvin nu jages for at reducere bestanden og minimere risikoen for geninfektion hos tamsvin. Jagte vildsvin må kun bruges til eget forbrug. Siden midten af marts 2025 er over 2.400 vildsvin blevet skudt i udelukkelseszonerne.
Forebyggende tiltag og udfordringer
ASF kan ikke overføres til mennesker, hvilket betyder, at der ikke er nogen risiko for menneskelig indtagelse af svinekød. Ikke desto mindre udgør virusets transmissionsveje gennem direkte kontakt, kontaminerede genstande eller fødevarer et alvorligt problem. Det, der er særligt kritisk, er patogenets langsigtede overlevelse, som kan være uger til måneder i miljøet og år i frosset kød. Disse forhold kræver strenge hygiejne- og biosikkerhedsforanstaltninger i svinefarme.
Myndighederne er meget bekymrede for, at virussen igen vil blive importeret udefra. Svinepest har været til stede i andre regioner i Europa i fem år, hvilket lægger større pres på situationen i Hessen. De BMEL har nedsat et krisehold, der skal træffe passende foranstaltninger i tilfælde af yderligere udbrud og regelmæssigt videregive oplysningerne til EU og handelspartnere.
Sammenfattende, efter et års håndtering af ASF i Hessen, er der stadig mange udfordringer. Mens myndighederne fortsat aktivt bekæmper spredningen af virussen, er de bekymrede spørgsmål om fremtiden for svineopdræt og konkurrenceevnen i de ramte regioner stadig påtrængende.