Enrico Lettas rapport om fremtiden for det indre marked: storhedsvanvid eller nøjagtig analyse?

Enrico Lettas rapport om fremtiden for det indre marked: storhedsvanvid eller nøjagtig analyse?

I sin rapport om det indre markeds fremtid præsenterer Enrico Letta en vis parallel til Jacques Delors, hvis rapport i 1980'erne banede vejen for fuldførelsen af ​​det indre marked i 1992. Men sammenligningen tyder på en lille arrogance. Lettas analyse er grundlæggende korrekt. Verden har ændret sig meget siden da, ligesom EU, som er vokset markant. Det indre marked er dog langt fra fuldstændigt; især mangler et europæisk kapitalmarked stadig helt. Lettas konkrete forslag til kapitalmarkedsunionen rammer derfor plet, men bliver mødt med kontroversielle meninger. Dette ville ikke være anderledes for andre spørgsmål, såsom den indirekte efterspørgsel efter fælles gæld.

Letta kan have ret på nogle punkter, mens nogle af hans opfordringer til ny EU-finansiering er kontroversielle. Letta kan dog ikke ses som en anden Delors, da dagens EU-ledelse ikke får den samme støtte, som Delors fik fra Kohl og Mitterrand. Men dette skal ikke nødvendigvis ses negativt. Det viser bare, at Letta trods innovative tilgange ikke nyder samme politiske opbakning som sit historiske forbillede. Lettas forslag til den videre udvikling af det indre marked og kapitalmarkedsunionen er uden tvivl vigtige, men de repræsenterer kun et delvist aspekt af de komplekse udfordringer, som EU står over for. Letta har derfor indledt en vigtig diskussion, der vil føre til yderligere debatter om EU's fremtid og dens økonomiske integration.