EU-topmøde i Bruxelles: strid om våben og penge til Europa!

På et topmøde i Bruxelles nåede EU-lederne til enighed om at købe nye våben for at styrke Europas forsvarskapacitet. Denne beslutning hilses velkommen af ​​EU-Kommissionen, som vurderer, at der over de næste ti år skal investeres yderligere 500 milliarder euro i oprustningsprojekter for at nå mål som europæisk luftforsvar og sikring af østgrænserne. To centrale spørgsmål er dog stadig uklare: Hvem skal producere det militære udstyr, og hvordan vil dets finansiering blive garanteret?

Topmødet fandt sted i Palais d'Egmont med det formål at skabe en fortrolig atmosfære. Under diskussionen blev den amerikanske præsident Donald Trumps opfordring til NATO-landene om at øge deres forsvarsudgifter til 5 % af BNP også diskuteret. I den sammenhæng bemærkede kansler Olaf Scholz, at Tyskland knap nok opfylder NATO-kvoten, mens syv EU-lande mangler den.

Europæiske forsvarsudgifter i fokus

I forbindelse med den igangværende krig i Ukraine viser EU-medlemslandenes forsvarsbudgetter for 2024 en klar tendens til at stige. Denne tilgang er formet af geopolitiske spændinger, NATO-forpligtelser og nationale prioriteter. Polen har for eksempel besluttet at øge sine forsvarsudgifter til 3 % af BNP. Andre lande som Slovakiet, Slovenien, Letland og Rumænien sigter også efter at nå 2 %-grænsen. Rumænien øgede sit budget for 2022 med 14 %.

Udfordringerne i det fransk-tyske partnerskab bliver også tydelige, især i forsvarsprojekter som Future Combat Air System (FCAS) og Main Ground Combat System. Den Europæiske Forsvarsfond, til en værdi af 8 milliarder euro for 2021-2027, har til formål at styrke forsvarsteknologi og industri, mens der er planlagt betydelige budgetforhøjelser i Frankrig, Storbritannien og Polen. Tyskland har til hensigt at budgettere yderligere 100 milliarder euro for at nå NATOs mål på 2 % af BNP.

Diskussionen om finansiering af nye våben er også fortsat central. Præsident Macron efterlyser mere europæisk finansiering og godkendelse af delt gæld, mens Tyskland, Holland og Østrig er imod dette. Scholz har gjort det klart, at der ikke vil være nogen fælles gæld for EU. Der diskuteres også en mulig genanvendelse af Den Europæiske Investeringsbank for at muliggøre våbenfinansiering, men dette mødes med modstand, da banken især er kendt som en "klimabank".

Denne udvikling indikerer et dybtgående skift i Europas forsvarsstrategi, forstærket af geopolitiske realiteter og pres på NATO for at føre en samlet forsvarspolitik. Det er stadig uvist, hvordan EU-landene vil reagere på de nye udfordringer.