EU præsenterer klimalovgivning: 90 % færre emissioner i 2040!

EU præsenterer klimalovgivning: 90 % færre emissioner i 2040!

Den 3. juli 2025 præsenterede EU-Kommissionen med Ursula von der Leyen i spidsen klimamålet for 2040. På en dag, hvor der blev registreret rekordtemperaturer på op til 37 grader i Bruxelles og andre europæiske byer, blev forslaget præsenteret som reaktion på tiltagende ekstreme vejrbegivenheder, yderligere forværret af klimaforandringerne. Hedebølgen opfattes som en af ​​årets varmeste dage, hvilket understreger problemets hastende karakter. EU er tvunget til at træffe klimaforanstaltninger, da klimaændringer i stigende grad opfattes som en realitet, og mange europæere lider som følge heraf.

Det nye lovforslag sigter mod at reducere nettoemissionerne af klimaskadelige drivhusgasser i EU med 90 % inden 2040 i forhold til 1990. Dette mål er en del af en omfattende strategi, der sigter mod at gøre EU klimaneutralt i 2050. Forslaget om at reducere udledningen med 90 % opfattes af Paris' klimakommissærers krav som et nødvendigt krav.

Kontroversiel klimalov

Den nye klimalov er dog kontroversiel. Selvom EU's klimaråd anbefaler at sætte 90 %-målet som minimumsmål for 2040, er der uenighed blandt medlemslandene og i Europa-Parlamentet. Lande som Frankrig, Italien og Polen udtrykker bekymring, mens det danske EU-rådsformandskab generelt bakker op om målet. Politiske ændringer efter Europa-Parlamentets valg har påvirket diskussionsklimaet om klimaforanstaltninger. Et stigende fokus på økonomiske aspekter har fået Kommissionen til at svække eller trække nogle love tilbage, især under pres fra EPP-Gruppen.

Forbundsregeringen har givet tilsagn om sin støtte til 2040-målet på betingelse af, at der indføres regler for finansiering af klimaprojekter i ikke-EU-lande for at kompensere for emissioner. Fra 2036 bør EU-landene kunne finansiere sådanne projekter, hvor højst tre procent af udledningen dækkes af disse projekter. EU's klimaråd advarer dog mod at "udkøbe" sin egen indsats, hvilket kan føre til yderligere debatter.

Offentlig støtte og næste skridt

På trods af uenigheden blandt medlemslandene viser en Eurobarometer-undersøgelse, at 80 % af EU-borgerne støtter målet om klimaneutralitet i 2050. EU planlægger at forelægge 2040-målet for FN i sensommeren. De første faser af strategien forudser en reduktion af emissionerne med 55 % inden 2030 i forhold til 1990. Disse tiltag omfatter en reduktion i forbruget af kul, olie og gas samt en øget brug af vedvarende energi fra sol, vind og vand og en udvidelse af handel med emissioner.

De udfordringer, der ligger foran EU, er enorme. De kommende debatter i Parlamentet og blandt medlemsstaterne vil være afgørende for udviklingen af ​​en sammenhængende og effektiv klimapolitik. Uret tikker, og klimaændringer er fortsat et presserende spørgsmål, som kræver øjeblikkelig og effektiv handling.

Da EU-landene fortsat står over for opgaven med at handle i overensstemmelse med klimamålene, følger borgere og eksperter nøje udviklingen. Spørgsmålet om, hvorvidt de opstillede mål kan nås, og om medlemsstaterne er parate til at tage de nødvendige skridt for at sikre fremtiden, står stadig åbent.

EU-Kommissionen har endnu en gang bevist, at spørgsmålet om klimabeskyttelse forbliver på den politiske dagsorden, selvom vejen dertil er stenet. Håbet er, at de trufne tiltag kan føre til seriøse fremskridt og øge tilliden til en bæredygtig fremtid.

Süddeutsche.de rapporterer, at... og Tagesschau.de tilføjer, at...