Eksplosiv stigning i embedsmandsstillinger og udgifter i ministerier: Finansekspert kritiserer kraftig stigning og opfordrer til ansættelsesregler

Eksplosiv stigning i embedsmandsstillinger og udgifter i ministerier: Finansekspert kritiserer kraftig stigning og opfordrer til ansættelsesregler

Ifølge en rapport af blackout-news.de,

Forbundsregeringen har øget antallet af embedsmandsstillinger markant i den føderale administration og især i ministerierne. I forhold til sidste budgetår for den store koalition under kansler Merkel i 2021 er antallet af embedsmandsstillinger steget med 11.507 op til det nuværende budget 2024, hvilket svarer til en stigning på 6,3 procent. I de føderale ministerier er stigningen endnu højere og udgør 8,4 procent. Denne udvikling er ledsaget af kraftigt stigende udgifter til personale, fra knap 36 milliarder euro i 2021 til over 43 milliarder euro i 2024, hvilket svarer til en stigning på mere end 20 procent.

Denne dramatiske stigning i embedsmandsstillinger og udgifter i ministerier har potentielle konsekvenser for markedet og den finansielle industri. Et centralt aspekt er den økonomiske byrde på statsbudgettet, da udgifterne til tjenestemandslønninger og pensioner stiger. Dette kan føre til højere skatter eller en flytning af midler til andre områder. Derudover kan manglen på kvalificeret arbejdskraft i den private sektor blive forværret af den offentlige sektors krybskytteri af kvalificerede specialister.

Den stærke kritik af denne stigning i embedsmændenes stillinger og udgifter, især i den nuværende tid med stramme budgetter og mangel på kvalificeret arbejdskraft, illustrerer betydningen af ​​denne udvikling. Kravet om en ”en-i-to-ud”-regel for nyansættelser og afvisning af nye embedsmænd i ministerierne viser, at sådanne tiltag på længere sigt vil kunne aflaste de offentlige budgetter.

Den drastiske stigning i embedsmandsstillinger hos den føderale databeskyttelseskommissær og i Byggeministeriet er eksempler på områder, hvor der er en større koncentration om at udvide stillinger i stedet for de egentlige opgaver. Denne ubalance kan have langsigtede effekter på gennemførelsen af ​​politiske mål på disse områder.

Samlet set understreger denne udvikling behovet for at genoverveje og om nødvendigt omstrukturere de pågældende foranstaltninger for at sikre finansiel stabilitet og effektiv anvendelse af offentlige midler.