Finansekspertanalyser: Lindners angreb på kulafviklingen og gældsbremsen - hvad ligger bag?
< div id="">Den føderale finansminister Lindner sætter spørgsmålstegn ved kuludfasningen i 2030 og angriber De Grønne. De havde tidligere vist sig åbne over for at suspendere gældsbremsen igen. Hvad ligger der bag udvekslingen af slag? I månedsvis har trafiklyskoalitionen diskuteret, hvordan elpriserne i Tyskland kan sænkes. Hidtil har striden hovedsageligt drejet sig om spørgsmålet om, hvorvidt en statsstøttet industriel elpris, en nedsættelse af elafgiften eller måske begge dele er det rigtige svar. Det er ikke tilfældigt, at forbundsfinansminister Christian Lindner nu tager den fremrykkede kuludfasning frem til 2030. Mandag har SPD-formand Saskia Esken igen...

Finansekspertanalyser: Lindners angreb på kulafviklingen og gældsbremsen - hvad ligger bag?
<
div id="">Forbundsfinansminister Lindner sætter spørgsmålstegn ved kuludfasningen i 2030 og angriber De Grønne. De havde tidligere vist sig åbne over for at suspendere gældsbremsen igen. Hvad ligger der bag udvekslingen af slag?
I månedsvis har trafiklyskoalitionen diskuteret, hvordan elpriserne i Tyskland kan sænkes. Hidtil har striden hovedsageligt drejet sig om spørgsmålet om, hvorvidt en statsstøttet industriel elpris, en nedsættelse af elafgiften eller måske begge dele er det rigtige svar. Det er ikke tilfældigt, at forbundsfinansminister Christian Lindner nu tager den fremrykkede kuludfasning frem til 2030.
Mandag satte SPD-formand Saskia Esken igen spørgsmålstegn ved gældsbremsen. Det begrundede hun med de igangværende kriser, ikke mindst udløst af den igangværende krig i Ukraine og situationen i Mellemøsten. Ifølge Esken kan de deraf følgende udfordringer for Tyskland ikke løses over det normale budget uden at forsømme andre opgaver.
Hun modtog samme dag støtte fra Grønnes partileder Ricarda Lang. Hun kritiserede også det manglende økonomiske råderum i de nuværende finanslovsforhandlinger, hvorfor regeringen skulle diskutere gældsbremsen igen.
Både Esken og Lang var tydelige: Gældsbremsen er en hellig ko for Venstre. Indsigelsen fra FDP's folketingsgruppeleder fulgte derfor lige så hurtigt som forventet. Christan Dürr forsøgte at afværge flytningen med et finanspolitisk argument og tilskrev faldet i inflationsraten i oktober til en forventet 3,8 procent til den føderale regerings budgetdisciplin. Det kan der faktisk ikke være tale om, i hvert fald med hensyn til det nuværende budget.
Lindners stramninger har mange modstandere
Ifølge Federal Statistical Office brugte den føderale regering 64,2 milliarder euro mere, end den modtog i første halvdel af dette år. I samme periode sidste år var det markant mindre med 45,2 milliarder euro. Derudover vil den føderale regerings gæld stige med tre procent eller 49,2 milliarder euro i andet kvartal af 2023 sammenlignet med udgangen af 2022.
Forbundsfinansministeren vil gerne vende udviklingen i det næste budget og overholde gældsbremsen igen, efter at den blev suspenderet tre år i træk. Men som altid har Forbundsdagen det sidste ord, og der er talrige ønsker om at afvige fra Lindners sparepolitik.
Udover Lang havde økonomiminister Robert Habeck også stillet kritisk spørgsmålstegn ved gældsbremsen. I lyset af de ændrede rammevilkår skal spillereglerne i finanspolitikken også revideres, krævede den grønne politiker, da han præsenterede sin industristrategi i sidste uge.
Men i modsætning til sin partileder mente vicekansleren og økonomiministeren formentlig en reform på mellemlang sigt frem for endnu en suspension næste år. Til sidst tilføjede han også, at koalitionsaftalen og dermed også gældsbremsen gælder for denne lovgivning.
Lindner: Elpriserne må ikke blive ved med at stige
Den stadig voldsommere omrystning af gældsbremsen fra førende grønne politikere er formentlig årsagen til, at Lindner nu stiller spørgsmålstegn ved noget, hvis konsekvenser kun kan forudsiges i dag. En analyse fra Energy Brainpool kommer endda til den konklusion, at udfasningen af kul overhovedet ikke har nogen indflydelse på elpriserne. Energimarkedseksperterne modsiger således finansministerens antagelse om, at kulafviklingen vil føre til en kunstig mangel på elforsyning og dermed stigende priser.
Men det, der er gældsbremsen for Venstre, er kuludfasningen for De Grønne – især efter de smertefulde kompromiser for det grønne klientel som følge af den russiske angrebskrig mod Ukraine. Atomkraftværksdriften og oprykningen af de kulfyrede kraftværker førte til stærk kritik fra partiets basis. At bringe kuludfasningen frem til 2030, i det mindste i Vesten, var i stand til at udjævne nogle ting igen. Det ville næppe være muligt at komme væk fra dette igen.
Liberale vil ikke ofre gældsbremsen
Det samme gælder for Lindner og hans base
Læs kildeartiklen på www.tagesschau.de